Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klima-forandringer


Klima-forandringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalenderen har sine trofast tilbagevendende traditioner. Én af dem er det årlige neglebideri på de kommunale rådhuses ledergange, når den første efterårsmåned nærmer sig: Hvordan mon karakterbogen ser ud i år? Klarer vi os bedre eller værre end sidst?

Kalenderen har sine trofast tilbagevendende traditioner. Én af dem er det årlige neglebideri på de kommunale rådhuses ledergange, når den første efterårsmåned nærmer sig: Hvordan mon karakterbogen ser ud i år? Klarer vi os bedre eller værre end sidst?

For med september følger også Dansk Industris temperaturmåling af det lokale erhvervsklima. Kommunerne måles og vejes på en række parametre. Nogle af dem er helt objektivt målbare - hvordan ser det ud med skat, grundskyld, dækningsafgift, nye virksomheder, beskæftigelse ..? Andre er baseret på en undersøgelse blandt primært DI's medlemmer. De bliver bedt om at give deres kommune karakter på en skala fra 1 til 5: Hvordan vurderer I sagsbehandlingen i kommunen, dialogen med kommunen, kommunens velfærdsservice?

Bag mange rådhusmure er der lidt irritation over den type undersøgelser. Og med en vis ret; der er faktisk grund til at tage undersøgelsen med et gran salt.

For det første er undersøgelsen primært baseret på DI-medlemmer. Det betyder, at der mangler stemmer fra en del virksomheder, der ikke er medlemmer af DI.

For det andet varierer det fra år til år, hvor mange og hvilke virksomheder, der er med i besvarelsen. Dermed kan det være lidt af et postulat, når undersøgelsen slår fast, at det lokale erhvervsklima er gået frem eller tilbage i forhold til året før. Det vil jo i nogen grad afhænge af, hvem der har svaret på spørgsmålene.

Og ikke bare i éns egen kommune; klima-målingen rangerer nemlig kommunerne i forhold til hinanden. Så selv om en kommune giver præcis samme service som sidst, kan den alligevel tage et spring frem eller dumpe ned i rækkerne - udelukkende på grund af vurderingen i andre kommuner.

Men hvorfor så bide negle, kunne man spørge? Fordi karaktergivningen bliver læst af både borgere og virksomheder landet over. Hvis man går med overvejelser om, hvorvidt man vil starte en ny virksomhed eller flytte en eksisterende et andet sted hen, vil mange nok skæve til, hvad for eksempel DI's undersøgelse siger om det lokale erhvervsklima på stedet. Undersøgelsen bliver dermed en image-skaber i sig selv.

Så meget mere grund er der til at glæde sig over, at Ringkøbing-Skjern Kommune i årets undersøgelse får sin hidtil bedste placering som nr. 27 blandt 96 kommuner. Og ikke mindst er der grund til at hejse flaget over, at det især er den kommunale service og sagsbehandling, der får ros i besvarelserne.

Tillykke med det.