Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lad nu vær med at gå i selvsving over vejret


Lad nu vær med at gå i selvsving over vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Mikael Sand
Jørgen Kirk/Jørgen kirk
Leder. 

Hvor er vi egentlig heldige her i Danmark...

Godt nok havde efteråret for alvor meldt sin ankomst i dag til morgen med regn, rusk og blygrå skyer.

Men det er trods alt det rene vand at regne mod, hvad de er udsat for andre steder i verden:

Mens "Bygen Børge" gjorde Vestjylland vådt, tærskede "Orkanen Irma" Florida og efterlod et kølvand af ødelæggelse.

Heldigvis gik det vist ikke så galt i Florida som frygtet, men millioner blev sendt på flugt, og oprydningsarbejdet vil koste milliarder. I Houston rydder de stadig op efter orkanen Harvey, og det bliver de ved med længe. Den samlede pris for det amerikanske samfund er enorm.

Herhjemme i Danmark brokker vi os over, at det har været en skidt sommer. Bevares, den er da set bedre, men som der står i "Danmark nu blunder den lyse nat": "Byger, som går og kommer, - det er den danske sommer."

Og trods alt var den ikke værre, end at turistbranchen ser ud til at sætte rekord, og at landmændene kan glæde sig over en god høst.

I Caribien skal tusinder af mennesker til at samle stumperne af deres liv op. Og det er bare i den del af verden; også Sydasien er ramt af ekstremt vejr med enorme oversvømmelser.

Så selv om diverse vejrudsigter forsøger at hype typisk dansk sommervejr med "skybruds-varsler" for at skræmme livet af borgerne og skabe nogle flere klik, står den kendsgerning tilbage, at det danske vejr - hvis vi ser bort fra få ekstreme tilfælde - nok er tæt på at være klodens mest udramatiske.

Det skal vi være glade for. Det sparer borgerne for store sorger og samfundet for kolossale omkostninger.

Men vejret er dynamisk; det forandrer sig hele tiden. I hvor høj grad det skyldes menneskelige aktiviteter, er omdiskuteret, men der er ingen tvivl om, at også i det fredsommelige Danmark ændrer det sig.

Vandstanden i havet er indiskutabelt stigende; det skal vi sikres os mod. Regnen falder tilsyneladende også i voldsommere byger; det skal vi også tage højde for i tide.

Hvor galt det ellers kan gå, så vi i september 2014, hvor skybruddet i den sydlige og østlige del af vores kommune førte til skader i millionklassen.

At det gik så galt i Houston, skyldtes ikke bare Harvey, men at mennesker har bygget huse, hvor de ikke skullet gøre det og plastret enorme områder til med asfalt og beton, så regnvandet ikke på naturlig vis kan slippe væk.

Det skal vi helst undgå her i landet, så trods vores nærmest kedsommeligt fredelige klima er det vigtigt, at vi tilpasser kloakeringen, skaber naturområder, hvor vandet kan løbe af og synke ned og samtidig lader være med at bygge, hvor der er risiko for oversvømmelser.

Vore vejrudsigter skulle gerne forsætte med mere at være underholdning og ikke blodigt alvor.

 Herhjemme i Danmark brokker vi os over, at det har været en skidt sommer.