Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når en beslutning først er truffet


Når en beslutning først er truffet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stort antal borgere i Faster er bekymrede over planerne om at etablere et bosted for hjemløse unge i det tidligere plejehjem, De Gamles Hjem, i Faster.

Et stort antal borgere i Faster er bekymrede over planerne om at etablere et bosted for hjemløse unge i det tidligere plejehjem, De Gamles Hjem, i Faster.

Det kan man kun have forståelse for, for selvfølgelig vil det påvirke bybilledet, at en flok unge mennesker flytter ind i en lille by som Faster.

Cirka en tredjedel af de borgere, som er blevet hørt i den nabohøring, der er foretaget, har meddelt kommunen, at de er modstandere af projektet. Flere frygter, at de ikke længere kan lade deres børn lege alene i byens anlæg, og det påpeges, at udbuddet af fritidsaktiviteter i byen er meget begrænset, ligesom busforbindelserne til nabobyerne er det.

På den anden side hilser både sogneforeningen og menighedsrådet tiltaget velkomment.

Svend Erik Olesen, der er formand for Aktiv Faster, skriver på vegne af sogneforeningen, at man anser det for positivt, selve det at der kommer til at ske noget i byen, og at man har haft en god dialog med bostedets ledelse.

Herfra skal opfordringen lyde, at når nu politikerne har besluttet, at bostedet kan etableres i det tidligere plejehjem, så må man prøve at få noget godt ud af det, uanset om man er tilhænger eller modstander.

I nogen grad minder debatten om den, der på landsplan raser om de mange flygtninge, som i disse år kommer til Danmark.

Her kan man også med rimelighed spørge, hvor grænsen går for, hvor mange af slagsen vi kan tage imod, før de økonomiske og kulturelle konsekvenser bliver for store.

Men uanset, hvad man mener om antallet, bør det enkelte menneske mødes med respekt, og når en person først har fået opholdstilladelse, vil det være tosset ikke at tilstræbe en god integration af denne.

Kritikerne i Faster har afgjort en pointe, når de påpeger, at en gruppe af unge mennesker med problemer af forskellig art fylder mere i en landsby end i en centerby.

Man kan derfor også rejse spørgsmålet, om det er mere hensigtsmæssigt at placere sådan et bosted i en større by som Skjern eller Ringkøbing end i Faster.

Med den stribe af plejehjem, der er lukket i kommunen, er mange borgere spændte på, hvad der skal ske med disse, og hvad det kommer til at betyde, at plejehjemmene fremover skal bruges til andre formål.

De steder, hvor det ender med tiltag, man kan have svært ved at sluge, bør man rette utilfredsheden mod de politikere, som har ansvaret for at træffe beslutningerne.

Der kommer næppe noget godt ud af at møde nye borgere med kulde og foragt.