Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når en dronning taler


Når en dronning taler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad mig allerførst slå fast, at jeg endnu ikke har læst bogen »De dybeste rødder - dronningen fortæller om Danmark og danskerne«. Det , jeg ved om den, ved jeg derfor udelukkende fra medierne.

Lad mig allerførst slå fast, at jeg endnu ikke har læst bogen »De dybeste rødder - dronningen fortæller om Danmark og danskerne«. Det , jeg ved om den, ved jeg derfor udelukkende fra medierne.

Taget i betragtning, at bogen udkom for ganske få dage siden, er der formentlig mange, som på det felt sakker lige så meget bagud som jeg. Men det skal bestemt ikke forhindre nogen af os i at mene noget, skal det vel?

Og slet ikke, når Hendes Majestæt kommer ind på et emne, som om noget kan få sindene i kog og de mere eller mindre gennemtænkte meninger til at gløde på de sociale medier. Et par eksempler fra Facebooks folkedyb:

»De fremmede er IKKE og vil aldrig blive Danskere med den opførsel de har vist de sidste 30 år og den måde de takker os på, for at komme til vores land. Gruppevoldtægt/Gruppevold, hjemmerøverier, beskyttelsespenge mm. er IKKE Dansk,« skriver én.

»Mon ikke dronningen skal vare sin mund. Ingen monark skal udtale sig om politik. Desuden blev hendes egen mand aldrig dansk - og nu lever han af danske penge i Frankrig. Spøjst, hvordan tingene synes forskellige,« skriver en anden.

Men du godeste - hvad er det dog, konen har sagt? Står vi midt i en forfatningskrise som den, hendes farfar udløste i påsken 1920?

Igen - jeg har ikke læst bogen. Men så vidt jeg forstår på artikler skrevet af folk, som man må formode har været den igennem, så er hendes afgørende pointer, at vi danskere generelt har undervurderet udfordringen med at få integrationen til at lykkes, og at integration kræver noget af begge parter.

Og så tegner dronningen som så ofte før linjerne op med et præcist og poetisk billede: »Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendigvis. Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg nok. Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk.«

Politiserende? Ikke et hak. Fremmedangst? Ikke det fjerneste. Blot en majestætisk påmindelse til os gammeldanskere om, at de nye godt må bevare deres rødder, og til de nye danskere om, at de skal være villige til at lade sig omplante til og tage næring fra den »jord«, altså den kultur, som de vil være en del af.

Med andre ord er det, som det før er set, når dronningen siger noget, et udsagn, som kan favne alle uden at blive ligegyldigt.

Hvor kunne det være forfriskende, hvis alle de fløje, der har lyst til at spænde dronningen for deres forskelligtfarvede vogne, først ville gøre sig den umage for at forstå, hvad hendes budskab egentlig er.