Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når galskaben tager overhånd


Når galskaben tager overhånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For godt en håndfuld år siden fik vi i Danmark en ny radiokanal med navnet Radio24syv. Her har man på ganske få år formået at lave en radiokanal med et indhold, som er langt mere originalt og tilsvarende mere interessant end det, man i mange år som radiolytter har måttet nøjes med på DR?s P1.

For godt en håndfuld år siden fik vi i Danmark en ny radiokanal med navnet Radio24syv. Her har man på ganske få år formået at lave en radiokanal med et indhold, som er langt mere originalt og tilsvarende mere interessant end det, man i mange år som radiolytter har måttet nøjes med på DR's P1.

På Radio24syv har man flere gange i løbet af de seneste måneder diskuteret den ekstremisme, der finder sted blandt fundamentalistiske»dyrevenner«.

Først bragte man en udsendelse med en ung kvinde, der i ramme alvor sammenlignede den danske svineproduktion med nazisternes udryddelse af jøder under anden verdenskrig, og forleden havde man en mandlig »dyreven« igennem, som forklarede, hvorfor det er helt i orden at udøve hærværk mod landmænd, slagtere og supermarkeder, fordi disse er skyldige i »drab« på dyr.

Anledningen til den seneste debat var, at en slagter i Fredericia havde fået overmalet sit vindue og i den forbindelse havde skrevet et vredt indlæg på Facebook, hvor han truede med selv at finde gerningsmanden, tage ham ud bagved i slagterforretningen og stoppe vedkommende op i sin egen tarm.

»For vi gider ikke jeres pis mere,« lød det frustreret fra slagteren, som adskillige gange har været udsat for den form for hærværk.

Det er vanskeligt ikke at forstå frustrationen hos en erhvervsdrivende, der skal udsættes for den slags, fordi der er mennesker, som bilder sig selv ind, at de er så meget klogere end alle andre, at deres syn på verden er den eneste rigtige, og vi andre med vold og magt bare har at indrette os efter dem.

Det er en syg tankegang, der ligger bag det ofte brugte argument »målet helliger midlet«, som her kommer til udtryk.

Historien rummer adskillige eksempler på, at denne tankegang har kostet millioner af mennesker livet. Sovjet, Kina og en stribe andre kommunistiske diktaturstater kan nævnes som de mest grelle eksempler.

Det siger sig selv, at dyr skal behandles ordentligt, og vi har i Danmark en af de strammeste lovgivninger på området. Der findes næppe et sted i verden, hvor opdrættede dyr har det bedre, hvad enten de befinder sig på et konventionelt eller et økologisk landbrug.

Lad os håbe, at politiet fanger gerningsmanden i Fredericia, og at han får en hård straf.

Hvad angår de to radiokanaler er det i øvrigt ganske tankevækkende, at Radio24syv formår at lave så meget bedre radio end kollegerne på DR, som har et langt større budget at gøre godt med. Det siger vist noget om, at konkurrence er sundt.