Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når troen slår bro mellem mennesker


Når troen slår bro mellem mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Chefredaktør Gudrun Pedersen
Tommy Kofoed
Leder. 
 Tro kan flytte bjerge, siger man. Det er livsbekræftende at se eksempler på, at tro også kan slå bro mellem mennesker. 

På en grå og småkold lørdag kan man - her  i et relativt fredeligt hjørne af en ofte meget ufredelig verden - godt gå og længes lidt efter flere varme fortællinger om mennesker, der slår bro over forskelligheder og forstår hinanden. Netop sådan en historie bragte Dagbladet i går i beretningen om et syrisk søskendepar. De to unge flygtninge har begge fundet venner og tryg skolegang på den evangelisk-lutherske efterskole Solgården i Tarm.

18-årige muslimske Rama er blevet slyngveninde med værelseskammeraten Nicoline, der er opvokset i Luthersk Mission. Og hvad laver et par veninder med så forskellig baggrund mon? Har de overhovedet noget at give hinanden? Joh, de tager såmænd selfies, deler hemmeligheder og pynter væggene op med billeder af Rasmus Seebach og andre fælles helte ... Kort sagt præcis det samme som alle mulige andre jævnaldrende danske piger uanset tro og baggrund gør det.

Skolen stiller samme krav til alle sine elever: De skal deltage i morgen- og aftenandagterne, de skal være med i kristendomsundervisning og bibeltimer, og de skal gå med i kirke under de obligatoriske skoleweekender. Én ting er Rama og hendes lillebror Nour dog fritaget for, nemlig at være med, når resten af skolens elever ser nyheder sammen. Det er simpelthen for hårdt for flygtningebørnene at se de mange forfærdelige indslag fra Syrien. Bortset fra det gør skolen ikke ret meget ud af, at de er muslimer og kommer fra Syrien, fortæller forstander Kristian Andersen.

Solstrålehistorien fra Solgården er en eksemplarisk historie om, hvordan man kan skabe god integration med respekt for forskellighed. Ingen kan beskylde Efterskolen Solgården for at være ramt af en værdi-nihilistisk indfaldsvinkel til verden og til Gud. Skolen hviler på et erklæret kristent grundlag, og det er en integreret del af hverdagen, uanset elevernes tro eller mangel på samme - der går nemlig også en del etnisk danske elever på skolen, som ikke har rod i et kristent miljø. Men som forstanderen udtrykker det, så respekterer man hinandens meninger og hinandens tro.

Og netop dér ligger formentlig en særdeles brugbar nøgle til at låse de ofte meget stærkt barrikaderede døre mellem 'dem' og 'os' op. Når man selv er trygt forankret i sin tro, uanset, hvad den måtte være, så er det lettere at lytte åbent og fordomsfrit til andre. Det gælder for Solgården som helhed, det gælder for slyngvenindene på pigeværelset, og det gælder for deres forældre, som med meget forskellig baggrund men med samme grad af tillid til deres unger tør lade børnene møde 'de andre'.

Tro kan flytte bjerge, siger et gammelt ord - iøvrigt et ordsprog med afsæt i Matthæusevangeliet. Det er livsbekræftende at se eksempler på, at tro også kan slå bro mellem mennesker. Mere af den slags, tak.

Rigtig god weekend.