Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


På grænsen af fornuft


På grænsen af fornuft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Normeringen er imponerende i sin vælde: 450 politibetjente har siden januar gennem det seneste år kontrolleret de danske grænser. Men samtidig med, at kontrol-indsatsen ved den danske grænse er skærpet, så er antallet af asylsøgere styrtdykket i det nordlige Europa.

Normeringen er imponerende i sin vælde: 450 politibetjente har siden januar gennem det seneste år kontrolleret de danske grænser. Men samtidig med, at kontrol-indsatsen ved den danske grænse er skærpet, så er antallet af asylsøgere styrtdykket i det nordlige Europa.

Tusindvis af rejsende stoppes hver uge ved den dansk-tyske grænse.

Antallet af illegale migranter er imidlertid forsvindende lille: Nogle dage helt ned til to om dagen, som bliver afvist, fortæller dagbladet Politiken i dag.

Avisen har fået en opgørelse fra Rigspolitiet, som viser, at politiet fra 7. september sidste år til udgangen af august i år har brugt 638.779 mandtimer på indsatsen ved grænsen.

Det svarer til 450 betjente på fuld tid - eller fem procent af det danske politis samlede ressourcer.

De mange betjente bliver sendt til grænsearbejdet fra alle landets politikredse bortset fra København - hvor politiet til gengæld har fået ekstra arbejde med at patruljere ved jødiske institutioner.

Også Midt- og Vestjyllands Politi lægger mandskab til grænsekontrollen.

Og eftersom selv ikke den sejeste betjent er i stand til at være to steder på én gang, så siger det sig selv, at der er mindre tid til politiarbejde alle andre steder i landet end ved grænsen.

Det betyder mindre tid til at efterforske indbrud og tyverier. Mindre tid til at være til stede i nattelivet. Mindre tid til færdselskontrol ...

Der er efterhånden rigtig gode grunde til at spørge politikerne, om indsatsen er omkostningerne værd.

Borgmestrene i grænsekommunerne siger nej; de advarer om, at grænsekontrollen kan betyde flytning af virksomheder til Tyskland.

Det store flertal på Christiansborg siger ja med henvisning til præventiv effekt og »risiko for tilstrømning«.

Med al respekt er det nok snarere aftalen med Tyrkiet, som har fået flygtningestrømmen til at tørre ud, end det er de danske betjentes tilstedeværelse ved den danske grænse.

Og det er simpelthen på grænsen af sund fornuft, at man vælger at prioritere så stor en andel af politiets i forvejen meget knappe ressourcer til en indsats, som kaster så lidt af sig.