Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Plan B


Plan B

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mudder. Sådan kan man vist uden at overdrive beskrive situationen i Venstre her et års tid, før det næste byråd skal vælges.

I marts i år valgte medlemmerne Hans Østergaard som partiets borgmesterkandidat i en skarp og til tider ret bitter konkurrence med tre andre kandidater.

Så burde den vel egentlig ikke være længere? Når medlemmerne på demokratisk vis har talt - og det endda er sket efter en lang og ordrig proces - skulle der vel ikke være tvivl om, hvem man bakker op?

Det er der ikke desto mindre.

Lige siden valget af Hans Østergaard har mumlen i krogene rejst tvivl om, hvorvidt det nu også var den rette, der blev borgmesterkandidat.

Og nu, hvor det første møde om partiets kommende valgprogram nærmer sig, spidser sagen til.

Ifølge Dagbladets oplysninger tøver flere kandidater med at melde sig klar til at stille op. De vil først have præciseret, hvilke betingelser de stiller op under, og de vil have en Plan B for, hvad der skal ske, hvis en anden Venstre-kandidat på valgdagen skulle gå hen og få markant flere stemmer end partiets valgte borgmesterkandidat.

Undskyld, men er det egentlig ikke meget enkelt?

Når partiet har valgt sig en borgmesterkandidat, er det vel ikke helt uhørt at kunne regne med, at de, der stiller op under den samme partifane, bakker helhjertet op om vedkommende - uanset, hvad der måtte være gået forud. Og hvis man ikke kan og vil gøre det, står det vel én frit for at lade være med at stille op til byrådet?

Man kan mene meget om måden, Venstre brugte til at finde sin borgmesterkandidat. Nogle vil mene, at metoden skærpede 'sogne-mentaliteten' og mest blev til et spørgsmål om, hvilke lokalområder der var bedst til at mobilisere nye medlemmer. Andre vil mene, at det var en fair kamp, som blev vundet af den bedste kandidat.

Uanset, hvad man mener, er der næppe nogen tvivl om, at Venstre-folkene skyder sig selv i foden, hvis der frem til valget fortsat er mudder i geledderne og tydelig splid på de indre linjer. Der er heller ingen tvivl om, at det bliver op ad bakke at få nogen til at tage en fremtidig proces for valg af borgmesterkandidat særlig alvorligt.