Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pligter, krav - og hjælp

Arkivfoto


Pligter, krav - og hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobsamtalen kan være en slagmark af mere eller mindre ubehagelige spørgsmål. Der er de helt ulovlige, som når arbejdsgiveren vil vide, om man har tænkt sig at sætte børn i verden de kommende år, og så er der dem, der bare er overrumplende.

Jobsamtalen kan være en slagmark af mere eller mindre ubehagelige spørgsmål. Der er de helt ulovlige, som når arbejdsgiveren vil vide, om man har tænkt sig at sætte børn i verden de kommende år, og så er der dem, der bare er overrumplende.

Når rektor på Ringkjøbing Gymnasium ansætter nye lærere, er det et krav, at de flytter til området. Nogle kandidater får sagt: »Det kan du da ikke kræve«, men som Tonny Hansen siger, så er det jo ham, der bestemmer, hvem han vil ansætte. Og han har valgt - meget bevidst - at holde fast i bopælspligten. Det giver dejlige plus på tilflytningskontoen i kommunen, men det handler også om, at lærerne simpelthen bliver længere i jobbet, når de ikke skal køre langt hver eneste dag.

Det kan lyde som et hårdt krav, men nogle gange skal folk også have det lille skub for at gøre noget nyt. Det nemmeste som nyuddannet ville jo være at blive i kendte omgivelser i studiestorbyen og så prøve jobbet i provinsen af. Til gengæld følges kravet ad med al den hjælp, man kan forestille sig, for når man først er en del af teamet, sætter rektor gang i hele sit netværk for at hjælpe - for eksempel med at skaffe et job til kæresten eller ægtefællen.

Den form for hjælpsomhed er formentlig også en del af grunden til, at vi scorer så højt på social kapital. Her i området er det en selvfølge at hjælpe, og det går da også igen i interviewet med de nye lærere, at de føler sig ualmindeligt godt taget imod - selv om det er seks forskellige fortællinger om baggrunden for at flytte hertil.

Det kan virke nemt at stille krav om, at folk skal flytte hertil - hvorfor gør alle arbejdspladser ikke det? Men helt så nemt er det altså ikke, kan jeg selv skrive under på. Det optimale ville være, hvis alle Dagbladets journalister boede i lokalområdet, men det kan ikke lade sig gøre. Folks liv ændrer sig i takt med, at de får børn, konen får nyt arbejde i en anden by, eller pludselig er drømmehuset uden for kommunegrænsen. Skal man så holde fast i det krav og miste en god medarbejder? Eller skal man vælge den dygtigste kandidat fra, fordi vedkommende ikke vil flytte?

Hatten af for rektors tilgang til sine nye medarbejdere. Når man er i den situation, at man kan vælge mellem flere gode kandidater, giver det god mening at holde fast i et bopælskrav. Lad os håbe, at de alle falder godt til i Vestjylland.