Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Smagens time hele året


Smagens time hele året

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er de svedige løbesko smidt til hjørne, skoletasken ligeså - og en uges herlig efterårsferie lokker forude for skoleeleverne. Ferie med lange morgener, aftenhygge og måske et par ud af huset-oplevelser med familien.

Så er de svedige løbesko smidt til hjørne, skoletasken ligeså - og en uges herlig efterårsferie lokker forude for skoleeleverne. Ferie med lange morgener, aftenhygge og måske et par ud af huset-oplevelser med familien.

Men hvor går mor, far og børn hen, hvis de skal ud for at svinge kniv og gaffel sammen?

Skal det være Restaurant Muuh eller McDonalds; hotel eller hurtig pizza? Og hvis turen går til én af de 'fine' restauranter, skal forældre og børn så have noget fra den samme side på menukortet, eller bliver poderne henvist til børnemadsmenuen? Du ved, den, hvor man stort set kun kan vælge mellem kartoffelsalat eller pommes frites, frikadeller eller fiskefilet. Måske en spaghetti bolognese, hvis det går helt vildt for sig.

Onsdag i denne uge var der 'Smagens Time' landet over. På disse kanter var Westergaards Hotel med på eventen, hvor børn mellem fem og 15 år kunne komme på restaurant uden mor og far - og nyde noget ganske andet end de slatne friture-ting, yngste generation ofte bliver spist af med og lader sig spise af med.

Hos Bent Graakjær i Videbæk var der braisserede svinekæber med knust kartoffelkugle og gulerodspuré på menuen; en ret, som de unge restaurantgæster spiste med stor appetit.

Restauratøren præsenterede retten for børnene som 'noget svinekød' - vel vidende, at ordet 'svinekæber' med stor sandsynlighed ville få adskillige af de unge gæster til at vende det hvide ud af øjnene og refusere.

Mange forældre klager over kræsne børn, men dybest set er vi selv med til at opbygge kræsenheden ved ikke at turde udfordre børnenes smagsløg.

En fransk veninde af denne skribent gik under et besøg i Danmark helt i stå over konceptet Lillebror-ost. Hvorfor skal børn dog have noget, der ikke smager af noget, undrede hun. Hendes tre børn var, ligesom deres landsmænd i samme alder, vant til at nyde også de stærke oste. Man er vel franskmand. Den yngste, som på det tidspunkt var fire år, faldt for stærk dansk kommenost - en forelskelse, han dyrker endnu som voksen.

Ideen med Smagens Time er at vænne børn til at turde smage noget nyt og anderledes. En supergod idé - men hvorfor nøjes med en time en gang om året? Hvorfor ikke hver eneste dag året rundt vænne både børn og voksne til, at det, vi putter i munden, gerne må have lidt kant.

Rigtig god weekend og rigtig god ferie med masser af smagsnuancer.