Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vær selv den forandring, du ønsker


Vær selv den forandring, du ønsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Chefredaktør Gudrun Pedersen
Tommy Kofoed
Leder. 
 Hjælper det? Det er i hvert fald et sted at begynde. 

Plasticflasker. Kapsler. Poser. Bolde. Sko. Kasser ... Det er langtfra kun sten, sand og rav, man støder på ved en tur langs Vesterhavet. Store mængder affald hober sig op - og ud over at forstyrre det smukke synsindtryk ved stranden udgør plasticforureningen også et tiltagende massivt problem for havmiljøet.

I Stillehavet er der så meget plastic, at det nogle steder danner enorme flydende øer af affald. Andre områder består af bittesmå, spredte plasticstykker. Havdyr kvæles i plasticsuppen - eller de indtager den og ophober giftige stoffer, som sendes opad i fødekæden.

Ud over plasticaffaldet er et af de store problemer den paraffin, som søfolk bruger til at rense skibstanke med og efterfølgende smider over bord. Paraffinen skyller ind på strandene - nogle gange i så store mængder som adskillige hundrede kilo om dagen. Det skal fjernes så hurtigt som muligt, så det ikke siver ned i sandet med miljøskader til følge.

Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune bruger man årligt halvanden million kroner på at prøve at følge med i oprydningen af de omkring 400 ton affald, som hvert år skyller ind på kommunens 52 kilometer lange vesterhavskyst. Tallene fortalte borgmester Iver Enevoldsen om, da han forleden var med til at samle affald ind ved den årlige Nordisk Strandrydder Dag.

Halvanden million! En pæn slat penge at skulle finde i en kommunal økonomi, hvor der med rette bliver set nøje på udgifterne. Men en nødvendig portion penge at bruge, hvis vi ikke skal drukne både os selv og turisterhvervet i forurenede strande.

Det er glimrende med en årlig strandrydder-dag, hvor man sætter fokus på problemet. Men spørgsmålet er, om ikke vi hver især kunne gøre noget mere for at afhjælpe problemet.

Tænk, hvis vi alle, hver gang vi er ved stranden, samlede bare et enkelt stykke affald, eller måske endda to eller tre stykker, op og smed dem i en container? Sådan en indsats kunne nok ikke klare hele problemet - men mange bække små gør som bekendt en stor å.

Og endnu vigtigere: Hvis det kunne blive en slags folkesag at være med til at samle svineriet op, kunne det måske samtidig smitte af på folks besynderlige trang til at smide deres affald hvor som helst.

Problemet findes jo ikke bare på stranden. Over alt, man kommer - selv de mest afsides steder - finder man skrald. Meget lidt kan ødelægge oplevelsen for en naturelsker, som når skovsvin har "pyntet" på landskabet med øldåser og fedtet madpapir.

Denne cirkel vil vi alle kunne være med til at bryde, hvis vi tager en affaldspose i lommen, når vi skal ud i naturen, så vi kan samle vore medmenneskers efterladenskaber op.

Hjælper det? Det er i hvert fald et sted at begynde. Som Mahatma Gandhi sagde: "Vær den forandring, du ønsker at se i verden".