Bankernes besynderlige opførsel

Ukollegialt. Et spark til én, der ganske vist ikke ligger ned, men er sårbar og har brug for ro.

Sådan kan man bedst betegne den besynderlige opførsel, der i går resulterede i, at Dagbladet Børsen kunne konkludere, at »Vestjysk Bank får kniven«.

Bag overskriften ligger, at topcheferne i Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, formanden for Lokale Pengeinstitutter, og Finansrådets direktør på et telefonmøde blev enige om, at Vestjysk Bank må forlade sig på statens hjælp og ikke skal forvente nogen form for solidaritet af de øvrige banker.

Telefonmødet var selvsagt fortroligt, men nogen har fundet det belejligt at buse ud med indholdet. Ifølge TV2 Finans bad Vestjysk Bank storbankerne garantere for en kapitaludvidelse på 500 mio. kr., hvilket blev afslået. Vestjysk Bank må klare sig selv, eller få staten som aktionær, eller lade sig overtage af Finansiel Stabilitet.

Udover at bære ved til den usikkerhed om Vestjysk Bank, som bankdirektør Frank Kristensen gør alt for at afmontere, er bankernes melding også et bemærkelsesværdigt brud med princippet i bankpakke 4 - nemlig at sektoren aktivt vil medvirke til at finde løsninger. Det vil man åbenlyst ikke i tilfældet Vestjysk Bank.

Spekulationerne går så på, om den nye melding betyder, at storbankerne føler sig så meget ovenpå, at et enkelt krak, selv i landets ottende største pengeinstitut, ikke vil smitte negativt af på sektoren under ét eller svække udlandets tiltro til stabiliteten. Det var netop bankernes egen advarsel om, at bankkrak ville skade hele Danmark, der fik politikerne - og dermed skatteyderne - til at stable bankpakkerne på benene.

Det er jo i og for sig en god nyhed, at de store føler sig stærke igen - hvis det altså ikke var fordi, at Vestjysk Bank bliver ofret - og det endda i et justitsmord.

Ifølge direktør Frank Kristensen er der ingen krise i Vestjysk Bank. Banken tjener penge, har kapital til at rumme nedskrivningerne på en milliard, og har en plan for, hvordan man indfrier sine forpligtelser.

Bankdirektøren er irriteret over beskyldningerne, som han ser som led i en målrettet kampagne mod banken. Gårsdagens læk fra storbankerne giver unægtelig næring til mistanken.

Vestjysk Bank er ikke blandt de banker, der er udpeget til at være for store til at gå ned - på nationalt plan. Men regionalt og lokalt vil det være en katastrofe, hvis det skulle ske. Gode bankjob vil forsvinde, aktieposter vil gå tabt, erhvervskunder skal ud og møde nye rådgivere for at få fornyet kreditten. Det vil ikke være lige let for alle. Det er ikke for sjov skyld, Finanstilsynet har bedt banken om at nedskrive yderligere en halv milliard kroner, primært på landbrugskunder.

Endelig vil egnens sports- og foreningsliv miste en stor mæcen.

Lad os derfor håbe, at Vestjysk Bank er i stand til at ryste gårsdagens spark af sig, og at Frank Kristensens plan kan bære igennem.

Næste step må så være, at politikerne afkræver sektoren svar på, om bankernes vilje til at hjælpe hinanden er ophørt - og at staten derfor også kan indstille sin solidaritet.