De må gerne komme hjem igen!

I lørdags kunne man i Dagbladet læse om topkarakterer til de vestjyske ungdomsuddannelser. En artikel, der viste, at handelsskolerne i Ringkøbing og Skjern ligger øverst på listen over de karaktergennemsnit, afgangseleverne sidste sommer blev sendt videre i systemet med.

I dag er artiklen fulgt op med historien om, at også Gymnasiet HTX Skjern ligger langt oppe på listen, mens også de almene gymnasier i området klarer sig rigtig pænt, når det er karakterer, der måles på.

Og det er bestemt noget, vi kan være stolte af i Vestjylland. Lederne på de forskellige skoler forklarer de høje karakterer med stort fagligt engagement blandt både lærere og elever på uddannelserne, og sådan skal det også være.

Karaktererne giver mod på mere uddannelse og er forudsætningerne for det videre forløb indenfor de unges videre uddannelse, der dog desværre som oftest medfører, at de unge flytter fra egnen til universitetsbyerne i andre egne af landet.

Alt for sjældent ender det med, at de unge efter endt uddannelse flytter tilbage på egnen, og det er ærgerligt.

En ting er, at vi med de gode gymnasier bidrager til at løfte det danske uddannelsesniveau - det er vores pligt og på sin vis en selvfølge, at personalet på de forskellige skoler gør deres ypperste. Og i en presset hverdag regnes det også som en selvfølge, at man giver det ekstra, der senere udmønter sig i de høje karakterer.

En anden ting er, hvad vi kan gøre for at de unge vender hjem igen - for selvfølgelig er de nødt til at tage videre ud i verden for at uddanne sig. I hvert fald når det handler om andre uddannelser end erhvervsuddannelserne, som vi fint klarer de fleste af lokalt.

Dem, der tager erhvervsuddannelserne bliver typisk hjemme, og det er vi alle glade for. Men vi vil da også gerne have studenterne hjem igen, når de dels har løbet hornene af sig i storbyerne og samtidig fået eksamensbeviserne fra de videregående uddannelser stukket i hånden.

Også ungdomsuddannelserne må have en vis interesse i, at de unge bliver interesserede i andet end blot at komme så hurtigt som muligt væk herfra. Jo færre der bor her, desto færre elever er der også mulighed for at trække til skolerne - og så bliver karaktergennemsnittet pludselig mindre interessant.

Mens vi alle tænker over, hvordan vi får knækket den kode, der åbenbart skal til for at få flere af de unge mennesker til at vende hjem igen, skal vi dog glæde os over topkaraktererne - for det er virkelig flot arbejde...