Tak til folkesocialisternes gruppefører, Pernille Vigsø Bakke! Tak for den bedste underholdning på den politiske scene i ugen, der gik; det er ikke hver dag, at en fremtrædende politiker - endda cand.theol!- erklærer, at hun vil erstatte det ærværdige kirkeministerium med det friskt om end lettere orwellsk klingende »Ministeriet for livsanskuelser«.
For derefter i løbet at et døgn eller to fuldstændig at løbe fra sine egne udtalelser på en måde, der endnu engang får én til at overveje, om folkesocialisterne overhovedet - undskyld min vulgaritet - er i stand til at stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele. I det mindste fristes man til at gøre den kyniske hertug af Mantuas ord i Verdis »Rigoletto« til sine: »La Donna e mobile« - »Kvinden er bevægelig«!
Men først og fremmest en personlig tak til Pernille Vigsø Bakke for at have genopfrisket min hukommelse og mindet mig om, hvorfor jeg stadig er medlem af Den Danske Folkekirke, selv om jeg ikkun er en vantro synder, der ikke føler mig helt overbevist om for eksempel treenighedslæren.
Jeg er ikke mindst medlem, fordi sådan nogen som Pernille Vigsø Bakke og medlemmerne af den kulturradikale, knebrende klasse hader Folkekirken, og ikke kan få den nedlagt hurtigt nok - angiveligt for at imødekomme »menneskerettighederne« og andre luftige idealer.
Indrømmet, Den Danske Folkekirke er en ret mærkværdig konstruktion, der er vokset frem på ryggen af nogle særlige danske forhold og for at imødekomme danske behov. I en tid behersket af nyttemoral og rettighedstænkning må den virke som et levn fra fortiden; men sagen er, at den fungerer! Folkekirken er favnende, og giver plads til flere livsanskuelser, end Pernille Vigsø Bakke formentlig kan fatte.
Folkekirken er ét stort paradoks; den kan for eksempel rumme et flertal af præster, der stemmer rødt, og som derfor i princippet burde være enige med fru Bakke. Den giver plads til tidehvervske »knaldepiske« som Jesper Langballe og Søren Krarup; mandlige præster der ikke vil hilse på kvindelige kolleger; homoseksuelle præster; homohadende præster; præster der forvandler gudstjenster til rock-koncerter; andre der kimer med klokkerne til fordel for »fred« og for »klimaet«. Den rummer endda sande Herrens stridsmænd, der skyder med skarpt i Afghanistan! Plus selvfølgelig alle os læge ikke-troende, der alligevel ikke kan undvære vores Folkekirke, fordi vi er velkomne, hvem vi så end er, og hvad enten vi er troende eller ej. Helt ærligt, det er da stort! Hvor i hele den vide verden har man en kirke så rummelig, mangfoldig og inkluderende for nu at bruge de pludrende klassers egne plusord? Ingen steder! Så hvorfor i himlens og Herrens navn vil folkesocialisterne og de kulturradikale så afskaffe den? Det vil de af to grunde: For det første fordi Den Danske Folkekirke er en national kirke, der er en integreret del af det danske kultur- og åndsgrundlag; deres mål er at få afviklet nationen Danmark og erstattet den med et utopisk multikulti-paradis, en region i teknokraternes Elysium, »Europa«. Og det vil de for det andet, fordi en privatiseret kirke vil gøre det muligt for kirkens røde flertal at forvandle den til et instrument i den politiske kamp.
At nedlægge folkekirken vil kræve en grundlovsændring, og Jesus er for længst kommet igen, inden det sker. Men man kan jo altid begynde med at underminere kirken ved at kalde det administrerende ministerium noget andet.
Så endnu engang tak til fru Bakke. Nu er ånden i det mindste sluppet ud af flasken.
seneste kommentarer