Det kommunale selvstyre giver byrådspolitikerne vide beføjelser og endda mulighed for at tage grueligt fejl og påføre kommunen økonomisk tab - men også mulighed for at tage en chance og score gevinsten.
Når økonomiudvalget skal foretage budgetlægning for det kommende år, stilles det i et valg, der rummer elementer af gambling og indebærer en risiko for tab - uanset, hvor godt fodret de er med tal og informationer fra embedsmændene. Skal kommunen vælge statsgarantien eller tage en chance og vælge den risikobetonede selvbudgettering...? I dagens avis fortæller vi historien om, at Ringkøbing-Skjerns økonomiudvalg i 2008 desværre valgte frygteligt forkert, da det valgte såkaldt selvbudgettering for året 2009.
Populært sagt betyder det, at politikerne forventede, at vi Ringkøbing-Skjern-borgere ville være i stand til at levere skatteindtægter, der var højere end statens måltal og derfor valgte selvbudgettering, som indebærer at kommunen ville kunne score overskuddet. Det er en model, der har vist sig givtig for vækstkommuner op igennem de fremgangsrige 00’ere - der for gamle Ringkøbing Kommunes vedkommende blev skudt i gang i 2001, da Vestas-direktører solgte deres aktier og sendte mange millioner til beskatning. Da stod Ringkøbing med en statsgaranti og fik ikke del i gevinsten. Det var en lærestreg til de forsigtige.
Men samtidig med at byrådspolitikerne i efteråret 2008 valgte selvbudgettering, satte finanskrisen ind og gjorde med et slag en ende på de fede tider - også i Ringkøbing-Skjern - med det resultat, at kommunens skatteprovenu i 2009 slet ikke nåede op over måltallet.
Regningen for fadæsen kommer nu, tre år senere, og den lyder på 90 millioner kroner, som vi skal efterbetale til statskassen. Regningen har været kendt siden 2009, så der er sparet op til den.
Havde politikerne i stedet valgt statsgaranti, som er livrem- og seler-modellen, var vi sluppet for at skulle udrede det store beløb.
Kommunen fik sidste år 2,225 milliarder ind i indkomsskat, selskabsskat og grundskyld, så 90 millioner er en pæn luns, der kan mærkes. Til sammenligning lød Kultur- og Fritidsudvalgets budget i 2010 på 84 millioner, som gik til at drive fritidsfaciliteter, biblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter.
Cheføkonomen i Kommunernes Landsforening, Jan Larsen, frikender de uheldige kommuner for nogen skyld i fejlskønnet, da finanskrisen og en efterfølgende skattereform, der ikke gjorde tingene bedre, var umulige at forudse.
Det lyder som en plausibel forklaring, men der tegner sig dog et særligt mønster i de valg, kommunerne traf - og det taler ikke til fordel for Ringkøbing-Skjerns daværende økonomiudvalg. I 2007 havde 90 ud af 98 kommuner selvbudgettering, i 2008 var det 81, men i 2009 er det kun 19 kommuner, der fortsat valgte den dristige model - deriblandt var altså Ringkøbing-Skjern. 79 andre kommuner tog statsgarantien og valgte dermed rigtigt.
I 2010 har blot seks kommuner selvbudgettering, og i 2011 er det otte kommuner.
Og Ringkøbing-Skjern er ikke iblandt dem.
seneste kommentarer