De seneste dage har man her i avisen kunnet læse om landbruget, det føler sig forfulgt. En landmand - godt nok anonym, men alligevel - stod blandt andet frem og fortalte om fødevarestyrelsen, der deler bøder ud for en pakke uåbnet medicin, der var tilovers i forhold til det ordinerede til dyrene.
Samtidig trækkes der i EU-støtten, så det rammer benhårdt, hvis man som landmand ikke holder reglerne - til punkt og prikke.
Landmændene er underlagt en lovgivning, der tilsyneladende ikke levner rum til fortolkning, og på visse områder er det helt i orden.
Dansk landbrug er et kvalitetserhverv, der ikke tåler ret mange dårlige sager, som dem, vi for et stykke tid siden så i forhold til transport af grise. Her oplevede de gode og dygtige landmænd, hvordan mindre heldige elementer i forbundne brancher kan trække en hel industri med ned i sølet.
Så en streng kontrol er en nødvendighed for landbrugsbranchen, der har brug for alle de kvalitetsstempler, der overhovedet findes for at forblive konkurrencedygtig.
Når det er sagt, så er der grænser.
At en landmand har medicin tilovers og ikke åbner pakken, bør eksempelvis ikke give bøder i den størrelse, den anonyme bondemand, fortæller om. I princippet kunne han vel bare have smidt pakken ud - eller hvad?
Han beholdt den og så faldt hammeren ellers.
Det er ikke rimeligt, og her må både Fødevarestyrelsen finde den rette balance mellem streng kontrol og rum til fortolkning. For hvordan bliver man så egentlig straffet, hvis der er et overforbrug af medicin? Den førnævnte landmand fik en økonomisk lussing på over 50.000 kroner for IKKE at bruge al den medicin, dyrlægen havde givet ham lov til købe
Landbruget har det hårdt nok i forvejen, hvor det er en daglig kamp at forrente de enorme fabrikker, moderne landbrug har udviklet sig til at være. Tiden har ikke gjort det nemmere, og jeg vil vove at påstå, at flertallet at landmænd gør hvad der er i deres magt for at følge reglerne. Til punkt og prikke.
Men til tider strider visse af reglerne slet og ret mod almindelig sund fornuft - og det er man nødt til at lave om på!







































seneste kommentarer