Hvor er den stærke Skjern-politiker?

Da Skjern Handelsforening i aftes holdt generalforsamling, blev der blandt andet skudt med skarpt mod Ringkøbing.

Formand Jørgen Axelsen konstaterede i hvert fald, at pilen for udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune peger mod den store by i den nordlige ende af kommunen, og nu må man i Skjern til at stå sammen og gøre noget ved det.

Ellers kører toget - uden at det nødvendigvis stopper i Skjern.

At planerne om et Innovationscenter i Skjern er genoplivet efter at de undervejs har været mere eller mindre skrinlagt efter årevis med tovtrækkeri om placering, højde og indhold, trækker det selvfølgelig i den rigtige retning, trækker Skjerns retning.

Hvis man ellers finder de nødvendige penge. Fem millioner plus et tvivlsomt salg af Byskolen i Skjern tyder ikke ligefrem på ubændig kommunal vilje til at få Innovationscenteret gennemført, ligesom de politiske meldinger efter beslutningen heller ikke ligefrem indeholdt de tydelige tegn på, at den er hjemme.

Innovationscenteret er måske netop det eksempel, der bedst illustrerer Jørgen Axelsens pointe om at Skjern i øjeblikket ikke har den stærke fortaler, som andre områder af Ringkøbing-Skjern Kommune har.

Der er valgt lokalpolitikere med bopæl i den tidligere Skjern Kommune til kommunens bestyrelse - byrådet. Også den tidligere Egvad Kommune er repræsenteret.

Men har Skjern Handelsforening måske en pointe i, at det på papiret stærke felt af lokalpolitikere ikke gør det så godt, som de burde gøre?

Sagt med al respekt for de valgte personer, så har der kun været få lejligheder, hvor Skjern-Tarm politikerne har sat hælene i jorden og for alvor markeret sig. Sjældent oplever vi det for det sydlige område nødvendige modspil, hvis ikke Ringkøbing-Skjern Kommune skal være et område med én stærk centerby, mens de andre byer må se, hvordan de klarer sig.

Men det i sidste ende op til Skjern selv at finde den mand eller kvinde, som kan klare opgaven. Finde den person, der for alvor løfter arven efter Viggo Nielsen i Skjern eller Kent Skaanning i Tarm. Der kommer ingen og gør det for Skjern, der ved samme lejlighed er nødt til i højere grad at indse, at det ikke kan lade sig gøre uden naboerne syd for Skjern Å - Tarm.

Hvis de to forudsætninger opfyldes - en stærkere M/K i det politiske spil og større sammenhold mellem Skjern og Tarm - så får Ringkøbing-Skjern som helhed også større gavn af det.

I sidste ende handler det nemlig ikke blot om konkurrencen indbyrdes, som formentlig altid vil være der, men om at møde de udfordringer, der kommer udefra på bedst mulig måde.