Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Indstilling: Sæt pris på en erhvervskvinde

Anni Damgaard og Eva Drachmann Krag fra ErhvervsKvinder i Ringkøbing ser frem til at modtage instillinger til en ny erhvervspris for kvinder. Arkivfoto

Indstilling: Sæt pris på en erhvervskvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Netværket ErhvervsKvinder i Ringkøbing vil for første gang kåre en erhvervskvinde i Ringkøbing-Skjern. Det sker for at sætte fokus på kvinder, der gør en forskel.

Ringkøbing-Skjern: Mænd skal tvinges på barsel, og kvinder skal have fast plads i bestyrelserne. Det mener en af Danmarks mest markante erhvervskvinder Stine Bosse, der efterlyser flere kvindelige ledere.

Men det er bestemt ikke kun i erhvervslivets top, at der er brug for kvinderne, mener netværket ErhvervsKvinder i Ringkøbing, som nu vil belønne en kvinde i Ringkøbing-Skjern, der er en god rollemodel for andre på jobbet.

Netværket har stiftet prisen Årets Lokale Erhvervskvinde, som skal gå til en erhvervsaktiv kvinde i Ringkøbing-Skjern, der er modig, handlekraftig, engageret og i kraft af sit arbejde skaber udvikling og forandring.

- En pris er en rigtig god måde at sætte fokus på kvinder og den indsats, de helt sikkert yder rundt omkring. Vi vil gerne kåre en kvinde, der tør og gør. Der er brug for mangfoldighed i virksomhederne, og det kan kvinder i den grad være med til at levere, siger formand Anni Damgaard der er for ErhvervsKvinder i Ringkøbing.

Alle kan indstille en kvinde, som gennem sit arbejde i Ringkøbing-Skjern skaber udvikling og forandring. ErhvervsKvinder i Ringkøbing understreger, at man bestemt ikke behøver at være leder for at komme i betragtning til prisen.

Kandidater kan indstilles via Dagbladets hjemmeside frem til 15. september.

Prisen som Årets Lokale Erhvervkvinde bliver overrakt ved et stort arrangement 10. oktober på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Her vil omtalte Stine Bosse tale under overskriften "En kvinde, der tør - og gør".