To mænd på 21 år blev i morges hårdt kvæstet, da de kørte galt i en bil.
Den ene blev overført med helikopter til behandling i Aarhus, mens den anden er indlagt i Herning. Begge er de dog uden for livsfare.
Uheldet blev opdaget klokken 5.38 af chaufføren på en mælkebil, og vagtchef Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at det er sket ikke så længe før.
Mister herredømmet
Begge de unge mænd var i en personbil på vej mod øst ad Arnborgvej, og det er endnu ikke klarlagt, hvem der kørte bilen. Men ved Kildevej mister han i en blød højrekurve herredømmet over bilen, der kører ind i autoværnet og videre ned i grøften.
Statens Bilinspektion var søndag formiddag på stedet for at undersøge bilen. En forklaring på uheldet har politiet endnu ikke.










































seneste kommentarer