Det kommer næppe som den store overraskelse for de tidligere medarbejdere og leverandører, at selskabet bag Hotel Vedersø Strand nu er under konkurs.
I måneder har de nemlig forsøgt at få udbetalt gammel løn og varer fra hotellets tilsyneladende slunkne kasse. Sidst i januar havde fagforbundet 3F fået nok, og slæbte hotellet i skifteretten med henblik på en konkursbegæring.
Men nu er hotellet konkursbehandlingen altså en realitet, skriver Statstidende.
For nyligt kunne Dagbladet fortælle, at det omstridte hotel var ved at blive tømt for inventar. Og alt tyder på, at det blandt andet var medejer Jan Andersen, som deltog i den manøvre. Derfor står der i dag en tom skal tilbage.
Ifølge faglig sekretær Jimmi Bune fra 3F betyder konkursbegæringen, at hans tre medlemmer nu får ubetalt deres tilgodehavende på i at 150.000 kroner. I første omgang lægger fagforbundet ud. Når konkursen er en realitet, bliver pengene så frigivet fra Lønmodtagernes Garantifond.
Hotelmedejer Jan Andersens løfte om at Hotel Vedersø Strand helt sikkert ville genåbne til marts kunne han dermed ikke holde.











































seneste kommentarer