Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny politianmeldelse mod borgmester i mail-sagen

Borgmester Iver Enevoldsen er igen blevet meldt til politiet i mail-sagen. Denne gang for magtmisbrug. Arkivfoto

Ny politianmeldelse mod borgmester i mail-sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunikationsrådgiver har både anmeldt borgmester Iver Enevoldsen for at krænke brevhemmeligheden og for magtmisbrug, da han i sommer beordrede en gennemlæsning af politikeres e-mails.

Ringkøbing-Skjern: Det var ikke kun byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF) der følte sig krænket, da borgmester Iver Enevoldsen (V) sidste sommer beordrede en gennemlæsning af e-mails fra hans og syv byrådskollegers kommunale mailbokse.

Nu viser det sig, at kommunikationsrådgiver Teddy Gehrke også har politianmeldt borgmesteren - ikke bare for at krænke brevhemmeligheden, men også for magtmisbrug efter straffelovens paragraf 155. Det viser kopier af e-mails sendt til politiet i to omgange, som Dagbladet har set.

Første gang i oktober sidste år. I december sendte Teddy Gehrke sin anmeldelse nummer to.

Teddy Gehrke mener selv, at han er blevet "ramt" af den kommunale gennemlæsning. Han er ansat som kommunikationsrådgiver for internetfirmaet Air-Net, der har klaget over kommunen bredbåndsudbud til EU-Kommissionen. I forbindelse med sit job havde han korresponderet med både byrådsmedlem Niels Rasmussen og teleanalytiker John Strand - og da to herrers korrespondance i juni måned blev gennemgået af kommunens jurist efter ordre fra borgmesteren.

- Jeg er overbevist om, at jeg er medforfatter på nogle af de gennemlæste mails, siger Teddy Gehrke. 

"Jeg har tidligere, men forgæves, bedt politiet oplyse, om jeg også er blandt de forurettede i den ulovlige gennemlæsning af mails, som borgmester Iver Enevoldsen iværksatte i Ringkøbing-Skjern Kommune med aktiv bistand af kommunaldirektøren og en jurist. Jeg kunne i denne weekend læse i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at politiet har genoptaget sin efterforskning og ønsker i denne forbindelse at blive inddraget i sagen som værende forurettet," skriver Teddy Gehrke til politiet i forbindelse med sin første anmeldelse den 31. oktober sidste år.

I sine mails til Rasmussen og Strand har han redegjort for Air-Nets sonderinger i forbindelse med anmeldelsen til EU-Kommissionen, og dem har kommunen - som er i gang med at forberede sit forsvar i sagen - have haft adgang til. Det er ifølge Gehrke klokkeklart magtmisbrug.

Borgmester Iver Enevoldsen oplyser, at han intet kender til politianmeldelsen. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere oplyst, at det udelukkende er den kommunale jurist, som har gennemlæst mails og at det er sket med henblik på at afdække om der var sket brud på tavshedspligten. 

Politiet efterforsker mail-sagen fra Ringkøbing-Skjern på syvende måned. Vicestatsadvokaten har tidligere oplyst til Dagbladet, at han tidligst forventer at kunne vurdere, om der skal rejses tiltale til marts.

Byrådsmedlem rystet over afvisning af mail-sagen
Det siger loven
§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil fire måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil toår anvendes.