Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Pia V. om konsulentbeslutning: Udvalg ikke klædt godt nok på

Pia Vestergaard: Jeg mener, vi er overgået til en stramning, som jeg ikke vil stå inde for. Arkivfoto

Pia V. om konsulentbeslutning: Udvalg ikke klædt godt nok på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing-Skjern: Det var Pia Vestergaard, SF-medlem af beskæftigelsesudvalget, der rejste sagen om kommunens behandling af sygedagpengemodtagere.

I Dagbladet 10. juni anklagede hun forvaltningen for at fratage folk sygedagpenge efter 22 uger og undlade at forlænge sygedagpengeperioden, selv om reglerne giver mulighed for det.

Hun siger til Dagbladet, at "beskæftigelsesudvalget ikke blev klædt ordentligt på i forhold til metode og konsekvenser", da udvalget sagde ja til Socialfagligt Fokus' projekt. 

- Fagchef Kim Ulv Christensens beskrivelse af projektet handlede om, at medarbejderne arbejdede meget forskelligt med opgaverne, og det var svært at overtage sager fra hinanden. Der skulle udvikles en metode, som alle medarbejderne skulle arbejde efter, og dermed skulle man undgå flaskehalse, så borgerne ikke skulle vente for længe i systemet. Det kan man som politiker kun bakke op om, siger Pia Vestergaard.

Hendes opbakning forsvandt imidlertid.

- Da jeg så begyndte at få henvendelser fra borgere allerede i midten af 2016, begyndte jeg at blive bekymret. Jeg har flere gange spurgt ind til behandling af sager, siger Pia Vestergaard, der i april 2017 stillede forslag om at forvaltningen skal tolke reglerne om forlængelse anderledes.

- Jeg mener, vi er overgået til en stramning, som jeg ikke vil stå inde for.

Hun undrer sig over, hvorfor daværende afdelingsleder Ivan Thomsens oplæg om sygedagpengeafdelingen aldrig blev givet til politikerne. 

- Vi har aldrig fået præsenteret det oplæg, som Ivan Thomsen havde arbejdet intenst med, og det kan jo kun undre, hvorfor vi ikke har set det materiale. Hvorfor var det så vigtigt for forvaltningen, at det netop var et konsulentfirma som Socialfagligt Fokus, der skulle hjælpe med problemerne i sygedagpenge, når lederen i afdelingen havde arbejdet med et forslag, siger Pia Vestergaard.

Sygemeldte kan have omkring 50.000 kroner til gode hver