Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere fik intet at vide om bonus

Først da udvalgsmedlem Pia Vestergaard (SF) spurgte ind til bonussen, fik politikerne en orientering. Foto: Jørgen Kirk

Politikere fik intet at vide om bonus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen orienterede ikke politikerne i beskæftigelsesudvalget om medarbejder-bonus. Det skete først, da udvalgsmedlem Pia Vestergaard fik nys om bonussen.

Ringkøbing-Skjern: Da politikerne i beskæftigelsesudvalget sagde ja til forvaltningens plan for, hvordan antallet af sygedagpengemodtagere skulle bringes ned, blev de ikke orienteret om, at kommunen ville give en bonus til de kommunale sagsbehandlere.

Det bekræfter udvalgsmedlem Pia Vestergaard (SF).

Det var først, da hun erfarede fra anden side, at bonussen var indført, og derfor spurgte beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen til den, at beskæftigelsesudvalget blev orienteret.

- Jeg mener egentlig ikke, at politikere skal blande sig i parternes lønforhandling, men jeg bliver faktisk forarget over den slags bonusordninger.  Jeg mener, det giver et helt forkert incitament til, at flytte mennesker væk fra sygedagpengeområdet, og over i en anden ordning, som rammer den sygemeldte på økonomien, siger Pia Vestergaard.

Det var et enigt beskæftigelsesudvalg, der i september 2015 vedtog forvaltningens plan for en forstærket indsats på sygedagpenge-området.

Indsatsen har betydet, at antallet af sygedagpengemodtagere er bragt ned med knap 40 procent i løbet af 2016.

En større andel af de sygemeldte er siden december 2015 blevet sendt i jobafklaring og mister derfor sygedagpengene på 18.000 kroner månedligt og må i stedet klare sig for, hvad der svarer til kontanthjælp. Den er på 14.500 kr. for forsørgere og 11.300 for enlige om måneden før skat.

Facit ved den manøvre er, at Ringkøbing-Skjern Kommune har sparet 13 millioner kroner i 2016.

Samtidig har 25 medarbejdere i kommunens sygedagpenge-afdeling fået en bonus på 4.000 kroner hver i 2016 - og er også stillet en bonus i udsigt i 2017.

Politiker: Overtrådte konsulentfirma reglerne?