Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ringkøbing-Skjern venter babyboom igen i år

Arkivfoto: Annelene Petersen

Ringkøbing-Skjern venter babyboom igen i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tendensen fra 2016 med høje fødselsrater fortsætter i år - og der kan blive slået rekord.

Ringkøbing-Skjern: En ordentlig flok af fremtidens borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune vil kunne fremvise et gult sygesikringsbevis med 2017 som fødselsår.

Der er i hvert fald blevet født flere spædbørn end gennemsnitlige år indtil videre i 2017, og resten af det indeværende år ser ud til at forløbe på samme måde.

Det fortæller leder af sundhedsplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune, Jette Haislund.

- Per 1. august er der i år født 328 børn. Juni og juli var lidt mere stille, end de første måneder, men der kommer en stigning igen her i august, som ser ud til at fortsætte resten af året, siger hun.

Det kaldte vestjyderne deres nyfødte i 2016

Rekord kan blive slået

Prognosen for i år lyder således på 575 nye, små borgere i kommunen med en margen på cirka 15 til hver side. Dermed lægger 2017 sig tæt op ad 2016, der var rekordår med 576 fødsler i Ringkøbing-Skjern.

Gennemsnitligt er der født 500 børn om året de seneste år.

2017 kan med lidt held således blive nyt rekordår.

- Det er dejligt, og vi er selvfølgelig glade for det i sundhedsplejen. Folk er optimistiske igen og har mod på det, lyder det fra Jette Haislund.

Store årgange

- Det er de store årgange, der er begyndt at få børn. For nogle år siden var det de små årgange fra 1982-83, men nu er det de større årgang fra 1986-90, der selv begynder at få børn.

Med det i mente er der nok at glæde sig til de kommende år, hvor det bliver stadig større årgange, der rammer alderen, hvor mange får børn.

Sundhedsplejerne har naturligvis fået mere travlt med de mange små nye "kunder", men allerede sidste år justerede man ind efter flere fødsler.

- Så familierne får naturligvis den hjælp og støtte, de skal have, slår Jette Haislund fast.