Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


21-årig frisør overtager Hårgalleriet

Louise Borbjerg blev udlært som frisør i april sidste år og starter nu som selvstændig. Hun har lejet Hårgalleriet frem til 1. august næste år. Foto: Mads Dalegaard
Foto: Mads Dalegaard

21-årig frisør overtager Hårgalleriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Louise Borbjerg overtager Hårgalleriet, mens Marianne Jørgensen er på barselsorlov

Det kan være sin sag at starte en selvstændig virksomhed som 21-årig. Det er dyrt, for der skal lejes lokaler og købes udstyr, og er der overhovedet kunder?

»Jeg har altid vidst, at jeg skulle være selvstændig en dag, men jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være lige nu, men så var muligheden der pludselig for at overtage en igangværende salon med udstyr og kunder. Jeg vil gerne udfordres, så derfor kontaktede jeg Marianne Jørgensen,« fortæller Louise Borbjerg.

Her fra 1. februar har hun stået klar med saksen i Hårgalleriet i Adelgade, en salon som Marianne Jørgensen har drevet i flere år. Nu er Marianne Jørgensen gået på barselsorlov, fordi hun venter tvillinger, så frem til den 1. august 2017 er Hårgalleriet Louise Borbjergs salon.

»Jeg kører med eget CVR-nummer og skal bare betale husleje. Det er jo en god mulighed for at starte med støtte fra en erfaren i faget, og samtidig føler jeg mig godt rustet til opgaven,« fortæller Louise Borbjerg.

Hun stammer fra Kibæk, blev udlært frisør i august sidste år og har indtil nu arbejdet i Kasmin i Skjern, men bor i Ringkøbing.

Allerede da hun første gang snakkede med Marianne Jørgensen følte hun, at de klikkede sammen.

»Vi skal nok få det til at køre,« mener Louise Borbjerg.

Salonen fortsætter med samme navn og med samme priser. Dag kører Louise Borbjerg introduktionspriser den første måned.

Marianne Jørgensen har en selvstændig negletekniker. Liga, til at komme i butikken er par dage om ugen, det vil hun fortsætte med.

Hvad der skal ske om halvandet år, ved jeg ikke, men jeg håber, at jeg kan blive i Ringkøbing,« siger Louise Borbjerg.

Udover at være frisør er Louise Borbjerg også kostvejleder i fitnesscentret i Ringkøbing Svømmehal.

»For mig hænger udseende og sundhed sammen,« forklarer hun.