Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


70-årig cykelhandler tog racercyklen til Holland

Cykelhandler Mads-Peder Ammitzbøll fra Borris er trods sine 70 år i særdeles god form. Arkivfoto
Foto: Jørn Deleuran

70-årig cykelhandler tog racercyklen til Holland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelhandler Mads-Peder Ammitzbøll hoppede søndag aften på sin racercykel for at køre til Holland for at se på elcykler. Når han kommer hjem på fredag, er racercyklen skiftet ud med en elcykel.

For at slå et slag for brugen af elcykler i Danmark er cykelhandler Mads-Peder Ammitzbøll fra Rekord Cykler i Borris taget på en cykeltur af de længere. Søndag morgen klokken seks hoppede han således på sin racercykel hjemme i Borris, og mandag aften ankom han ved 21.30-tiden til den hollandske by Dieren, der ligger i nærheden af Arnhem.

Her har han besøgt en stor producent af elcykler, og når turen går tilbage til Danmark, er det ikke på racercyklen, men på en elcykel.

»Når jeg tog racercyklen herned, var det for ikke at få smidt i hovedet, at enhver kan klare at køre fra Holland til Danmark på en elcykel. Når jeg gør det, er det for at skabe noget opmærksomheden på elcykler i Danmark,« siger Mads-Peder Ammitzbøll.

I Danmark er det kun 5-6 procent af alle nye cykler, der bliver solgt, som er elcykler. Til sammenligning er tallet cirka 20 procent i Holland.

»I Danmark har man en idé om, at elcykler er noget, man kun kan bruge, hvis man skal genoptræne et knæ eller lignende. Jeg vil gerne vise, at en elcykel kan bruges til rigtig mange ting,« siger han.

Som et eksempel nævner han, at man uanset form og alder vil kunne klare at cykle i bjerge og andet kuperet terræn, hvis man gør det på en elcykel. Mads-Peder Ammitzbøll fyldte 70 år for et par uger siden, så han må siges at være i god form, når han kan klare turen til Holland, som er på godt og vel 600 kilometer. Det hører da også med til historien, at han i sine unge år var en af Danmarks bedste cykelryttere.

Mads-Peder Ammitzbøll ankommer til Borris fredag eftermiddag ved 15-tiden, hvor folk er velkomne til kaffe.