Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Årets fjordrevy skyder på alt og alle

Masser af begivenheder bliver taget under kærlig behandling i forbindelse med årets revy.
Foto: HENRIK OLESEN

Årets fjordrevy skyder på alt og alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revyholdet er nu gået i gang med at indøve årets Fjordrevy.

Holdet bag Fjordrevyen er nu gået i gang med at indøve årets indslag forud for den store premiereaften, der i år falder lørdag den 2. april.

Der vil blive skudt på alt og alle, lover revyholdet. Der er jo sket ikke så lidt i byen og på egnen i løbet af 2015, og mangt og meget vil blive taget under kærlig behandling.

Det er sjette år, revyen holdes, og går det som de fem foregående, bliver også årgang 2016 en succes.

Holdet bag er nogenlunde det samme som sidste år - kun et par ansigter er nye - og indøvningen foregår hver tirsdag og onsdag aften på Ringkøbing Gymnasium. Selve aftenen foregår efter samme opskrift som tidligere år, fortæller Mogens S. Madsen fra revyforeningen.

Det vil sige, at der lægges ud med en retromenu, og derefter går man over til selve revyen, der er inddelt i to akter.

Aftenen slutter med dans med livebandet »Let's Dance«.

Gamle kendinge

Revyholdet på scenen beståri år af Lene Moth, Flemming Merrild, Gitte Nortorp, Carsten Skov, Anita Stampe, Nico Jessen, Hans Henrik Lund Theilgaard, Anne Katrine Merrild, Mette Eskildsen og Helge Johannesen.

Judith Rokamp er instruktør, Ea Johannesen sufflerer, Jakob Vuust har instrueret sangene, og Eva Bay, Karen Hindø, Elna Andreassen, Knud Erik Søgaard, Mette Eskildsen, Helge Johannesen og Kjeld Torbjørn har leveret teksterne.

Revyorkestret består af Anne Sandager Sørensen, Jørgen Iversen, Jonas Agerskov og Anders Mogensen.

Overskuddet fra Fjordrevyen 2015 bliver i år uddelt til syv forskellige foreninger og institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune.