Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ahle: Det var sidste skud i bøssen

Foto: Mads Dalegaard

Ahle: Det var sidste skud i bøssen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anden gang blev ikke lykkens gang for Kristian Ahle.

Anden gang blev ikke lykkens gang for Kristian Ahle.

Præcis som ved Venstres borgmesterkandidatvalg for seks år siden måtte han forlade kampen som en af de første.

»Det var sidste skud i bøssen for mig. Jeg kommer ikke til at forsøge en tredje gang,« erkendte han efter at være slået ud af kampen i anden valgrunde.

Det skete med kun 145 stemmer. Det var godt 200 stemmer færre end de to konkurrenter Hans Østergaard og Lennart Qvist.

»Jeg følte ellers, at jeg havde en fair chance for at vinde over dem begge og havde en fornemmelse af, at vi lå ret lige. Men sådan var virkeligheden ikke. Jeg må sige, at jeg er skuffet over ikke at få flere stemmer,« konstaterede han efter nederlaget.

Men selv om Ahle , der er formand for Venstres byrådsgruppe og for kultur- og fritidsudvalget, nu uigenkaldeligt opgiver sine borgmesterdrømme, så er han parat til at genopstille til næste kommunalvalg - hvis han altså kan få en plads på listen.

»Der bliver snakket så meget om generationsskifte, så man kan aldrig vide. Jeg kommer fra et lille lokalområde, hvor der ikke er så mange stemmer at komme efter. Men jeg vil ystegøre forsøget,« lød det fra det 57-årige byrådsmedlem.

Kristian Ahle er overbevist om, at han ikke vil få problemer med at samarbejde med konkurrenterne fra borgmesteropgøret.

»Vi er på samme hold, også i morgen,« sagde han.

Ahle vil nu ryste sin personlige valgskuffelse af sig på en planlagt ferie.