Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Aktiekursen falder trods rekordregnskab

En aktie i Landbobanken kostede onsdag morgen 1482 kroner efter et fald på godt en procent. Arkivfoto
Foto: Henning Bagger/Scanpix Denmark

Aktiekursen falder trods rekordregnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aktionærerne i Landbobanken har tydeligvis store forventninger til bankens resultater.

Aktionærerne i Landbobanken har tydeligvis store forventninger til bankens resultater.

For selv om banken onsdag morgen fremlagde det bedste regnskab i bankens historie, faldt aktiekursen med lidt over en procent, da fondsbørsen åbnede klokken ni.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kalder det »en krusning i overfladen«.

»Det er ikke noget almindelige aktionærer i Landbobanken skal bekymre sig om i så meget som et minut. Det er et udtryk for, at der er nogle investorer, som havde ventet, at banken ville overraske endnu mere positivt, end den gjorde, og som derfor vælger at flytte deres penge et andet sted hen. Aktiekursen kan såmænd være oppe med to procent allerede i eftermiddag,« siger han.

Lars Krull konstaterer, at investorerne for tiden er bekymrede for deres aktie i bankerne generelt.

»Derfor behøver sådan et kursfald heller ikke have noget med Landbobanken selv at gøre,« siger han.

Efter kursfaldet på godt en procent kostede en aktie i Landbobanken i morges 1482 kroner mod en kurs på 1500, da børsen lukkede tirsdag.