Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bizar anmelderdarling spiller på Generator

Bisse har udgivet seks albums på halvandet år og været på en næsten konstant turné siden sidste efterår. Torsdag den 20. april kan han opleves på Generator i Ringkøbiong. Arkivfoto: Kim Rune

Bizar anmelderdarling spiller på Generator

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han har fået fantastiske anmeldelser af kultureksperter landet over, og nu kommer sangeren Bisse til Generator i Ringkøbing. Det foregår torsdag den 20. april, og der er stadig billetter tilbage.

Ringkøbing: Anmelderne elsker ham. De giver fem og seks stjerner til hans albums og koncerter, og rusen vil tilsyneladende ingen ende tage. Han er kendt som et af landets største musiktalenter, men alligevel er sangeren Bisse endnu ikke slået igennem hos den almene musiklytter.

Den 20. april gæster Bisse spillestedet Generator i Ringkøbing. Det sker efter tre måneders solotur i hele landet og en lille pause. Koncerten på Generator bliver første gang i år, Bisse spiller med fuldt band. Herefter har han 11 koncerter fordelt over foråret - for den 29-årige Bisse er en produktiv musiker.

Han har udgivet seks albums over en periode på halvandet år. Tidligere i år vandt han hele fem priser til musik-awardshowet Steppeulven. Priserne kom blandt andet for årets vokalist, årets sangskriver og årets albumudgivelse.

Bisse har netop udsendt en ny single kaldet Tour de Smackdown, som handler om de forskellige byer og spillesteder, den unge kunster har ramt på sin landsdækkende tour.

C.V. Jørgensen på syre

Bisses stemme minder til dels om den danske sanger C.V. Jørgensen, men musikken er mere stemningsfuld med et strøg af syrerock og bizar tung 80'er pop. Det er svært at sætte Bisses musik i en egentlig genre, for han gør tilsyneladende en dyd ud af at blande dem sammen.

Koncerten på Generator bliver første gang Bisse kommer til Ringkøbing for at spille, og musikmagasinet Gaffa har anbefaldet koncerten som en af de bedste, man kan høre i april måned. Bisse har tidligere spillet for udsolgte steder som VEGA i København og 1000Fryd i Aalborg.

På trods af de mange rosende ord fra anmeldere landet over, har Bisse kun omkring 5.000 følgere på sin facebookside og 166.000 lytninger på sit mest populære nummer på Spotify. Til sammenligning har en etableret sanger som Mads Langer mere end 150.000 facebookfølgere og 18 millioner lytninger på et nummer på Spotify.