Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Blå blink i bakspejlet

Når for eksempel en brandbil skal forbi, er rådet soleklart: blink til højre og hold ind til siden. Arkivfoto
Foto: Kim Haugaard/Scanpix Denmark

Blå blink i bakspejlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I hele landet sker det, at bilister handler helt forkert, når de ser et udrykningskøretøj i bakspejlet, og det kan godt ende galt.

Når en flere tons tung brandbil kører af sted med fuld udrykning, bliver det noget af et problem, hvis de forankørende biler ikke får sig flyttet, eller hvis bilisten nærmest ligefrem går i panik.

Det er noget, der kan frustrere den, der kører udrykningskøretøjet, og det fik da også Claus Lind-Rasmussen, der kører brandbil på Sjælland, til tasterne. På lidt over et døgn er hans opslag på Facebook blevet delt næsten 36.000 gange.

Men det er ikke kun på Sjælland, at brandbilerne møder bilister, der reagerer uhensigtmæssigt, når de ser blå blink i deres bakspejl.

»Indimellem giver folk ikke plads til udrykningskøretøjet, selvom de har mulighed for det. Når det sker, må vi jo holde os bagved og give ekstra blink med lyset, indtil vi kan komme forbi,« fortæller brandstationsleder i Ringkøbing, Henning Busk Jensen.

Blandt andet har de oplevet, at en bilist forsøgte at overhale to forankørende biler, der var holdt ind til siden. Det betød, at brandbilen nær var kørt ind i den overhalende bil, fordi bilisten slet ikke havde set udrykningen.

Hvad man gør ved blå blink

Beredsskabschef for Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Sloth Kristensen, har sin teori om, hvorfor udrykning kommer bag på bilisterne:

»Folk er ikke ret gode til at kigge i deres bakspejl, og hvis de kører i modvind eller hører høj musik, opdager de først udrykningen, når de kan læse Scania i deres bakspejl, og det kan godt gøre folk forvirrede eller bange,« siger Iver Sloth Kristensen.

Kommer man i den situation, at for eksempel en brandbil skal forbi, er rådet dog klart:

»Mit råd til bilisterne er, at de skal blinke af til højre, trække ind og sænke farten og eventuelt stoppe helt. Men de skal i hvert fald blinke af, så føreren på udrykningskøretøjet kan se, at de er blevet set,« siger Henning Busk Jensen.

Han påpeger dog, at folk i kommunen generelt er gode til at holde ind og give plads.

Læs Claus Lind-Rasmussens opdatering på Facebook her: https://www.facebook.com/Clauselause/posts/10207336565351591:0