Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Børnehavebørn pynter plankeværk

De 12 malerier pynter gevaldigt på plankeværket. Foto: Henrik Olesen
Foto: HENRIK OLESEN

Børnehavebørn pynter plankeværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnene i 12 børnehaver har været med til at forskønne det triste plankeværk på Torvet i Ringkøbing.

I forbindelse med ombygningen af Amtsrådhuset på Torvet i Ringkøbing er der midlertidigt opført et plankeværk, som afskærmer byggepladsen.

Plankeværket skal stå på Torvet til før påske, og det er umiddelbart lidt trist at se på.

Derfor tog Landbobanken før jul kontakt til områdets børnehaver og spurgte, om børnene ville hjælpe med at forskønne plankeværket og Torvet.

Henrik Olesen fra Landbobanken fortæller, at alle 12 børnehaver var utrolig positive og ville gerne hjælpe med levere et maleri.

»De fik derfor leveret en stor plade, masser af farver og pensler ud til børnehaverne i juledagene. I løbet af uge 1 og 2 har børnene så været i gang med at male, og det er der blevet 12 fantastisk flotte malerier ud af,« fortæller Henrik Olesen.

Fredag blev de 12 malerier så hængt op på plankeværket på Torvet.

»Et rigtigt flot syn, og mon ikke der i den kommende tid vil være flere børn, der trækker deres mor og far med ind til fernisering, så de kan se de flotte kunstværker,« gætter Henrik Olesen på.

Der blev malet i to dage

I Kloster Børnehus var både medarbejdere og børnene glade for at få muligheden for at være med til at pynte Torvet op.

Pædagogstuderende Kenneth Bilgrav fortæller, at børnehuset valgte at gøre opgaven til et projekt for de ældste børn.

»Først fik de et stykke papir, hvor de skulle tegne sig selv. Den tegning skulle de så bruge til at male et billede af sig selv på den store træplade, der skulle hænges op på Torvet,« fortæller Kenneth Bilgrav.

Børnene brugte i alt et par dage på at gøre kunstværket færdig, og Kenneth Bilgrav fortæller, at børnene virkelig gik op i arbejdet.

»Ja, de gik op i det med liv og sjæl. De blev virkelig stolte, da de fandt ud af, at det, de malede, faktisk skulle hænges op på Torvet, så mange andre kan studere, hvad de har malet,« lyder det fra pædagogmedhjælperen i Kloster Børnehus.