Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgere viste stor interesse for hal-udvidelse i Tim

Henimod 200 var mødt op til borgermødet i Timhallen. Privatfoto.

Borgere viste stor interesse for hal-udvidelse i Tim

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsten 200 borgere var til møde om planerne for en udbygning

Interessen for den planlagte haludvidelse i Tim er stor. Det så, da knap 200 var mødt op til borgermødet om hallens planer.

Projektet indeholder en multisal med plads til op til 200 personer, et fitnesslokale, et cafeteriaområde med kig direkte i hallen, der både er lukket helt op, men også kan lukkes med glasskydevægge, nye moderne toiletforhold, samt et køkken hvor der kan produceres mad til fester og lignende.

Planerne har været i støbeskeen i flere år, men aldrig har man været længere på at kunne føre dem ud i livet end nu.

Undervejs på mødet blev hallens ambassadørere og indsamlere bedt om at rejse sig op, og synet af de mange der rejste sig, gjorde indtryk, siger halbestyrer Henrik From.

Flere politikere var mødt op, og medlem af Ringkøbing-Skjern kommunes kultur og fritidsudvalg, Erik Viborg (V), talte om, hvordan den nuværende Lem Hal var blevet til. På vejen til målet, stod nogle ting ret hurtigt klart for ham, fortalte han:

Under samme tag

Det var vigtigheden af at få alt under samme tag, af at rejse midler og få de rigtige til at skrive ansøgningerne, af frivillighed og af at spille sammen på tværs af foreninger og ikke mindst - vigtigheden af udholdenhed, vedholdendhed og af at vise, at man vil noget sammen.

Teknik- og miljøudvalgsformand Ole Kamp (V), fortalte at han var bruger af hallen helt fra start, og at hallen i dag, ser ud præcis som dengang, så det er ikke fråds at investere nu. Samtidig sagde han at det er vigtigt at borgerne i Tim står sammen om projektet.

»Der mangler netop et centrum, hvor man kan mødes. Men det er også vigtigt at tænke nabosognene og de unge ind, også dem der ikke dyrker sport. Jeg opfordrer til, at man ser en investering i Tim-hallen som en investering i egen ejendom,« sagde han.

Formanden for bestyrelsen Michael Smedegaard håbede på, at ambassadørerne vil blive godt modtaget når de i den nærmeste fremtid kommer på besøg.