Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brodersen bliver spidskandidat for Liberal Alliance


Brodersen bliver spidskandidat for Liberal Alliance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Liberal Alliance for første gang stiller op til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern sker det med den tidligere Venstremand Bent Brodersen øverst på listen.

Ringkøbing-Skjern: Liberal Alliance har netop besluttet at gøre byrådsmedlem Bent Brodersen, der for nyligt skiftede fra Venstre, til frontfigur til kommunalvalget.

I går blev han enstemmigt valgt til spidskandidat på partiets opstillingsmøde i Rækker Mølle. Samtidig er der yderligere fire kandidater på listen, men der er plads til flere, oplyser lokalformand Torben Svendsen.

Der er foreløbigt tale om en ren herreliste. De fem kandidater er nemlig alle mænd. Udover Brodersen, stiller lokalformand Torben Svendsen op til kommunalvalget. Det samme gør Anders Paabøl Christensen, Asger Andreasen og Jakob Hildebrandt Hansen.

Sidstnævnte er en gammel kending af partiet. Han var nemlig Liberal Alliances en-mandshær ved kommunalvalget i 2013, hvor han drønede kommunen rundt på knallert for at deltage i valgmøder. Den indsats fik Jakob Hildebrandt efterfølgende Årets Carl for i Liberal Alliance. Han stillede også op for partiet ved det efterfølgende folketingsvalg.

Torben Svendsen glæder sig over partiets hold, som han kalder fagligt bredt funderet og godt geografisk fordelt.

- Vi er stadig et nyt parti i kommunen, og glædes over alle de positive tilkendegivelser der har været for vores parti. Vi føler at vi står som et stærkt alternativ til nuværende borgerlige partier, siger han i en pressemeddelelse.

Hildebrandt forlader Liberal Alliance