Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Coop lukker en Fakta i Ringkøbing

Arkivfoto


Coop lukker en Fakta i Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På landsplan lukker Fakta 20 butikker, mens der bliver moderniseret i 150 andre butikker. De berørte medarbejdere bliver tilbudt job i Coop-koncernen.

Supermarkedskæden Coop lukker sin Fakta-butik i Ringkøbing-Centret på Skaadsmosevej, mens den nye Fakta på Rindumgaards Allé fortsætter, det samme gør Fakta-butikkerne i Hvide Sande, Ulfborg og Skjern.

Lukningen vil ske 1. marts.

Fakta har 440 butikker på landsplan, men lukker nu 20 Faktabutikker, blandt andet Fakta-butikker i Viborg og Herning. Fakta har 9.000 medarbejdere og en omsætning på godt ti milliarder.

»Vi har store forbedringer i den basale drift af kæden, men lukning af tabsgivende butikker og investeringer i moderniseringer, gør, at vi i både 2015 og 2016 vil have betydelige underskud. Med denne plan skaber vi grundlaget for, at vi igen kan opnå tilfredsstillende resultater på Faktas bundlinje,« siger Jan Madsen, der er koncerndirektør for Coop.

De butikker, der ikke lukker, kan til gengæld se frem til en modernisering.

I de 20 butikker, som helt bliver skåret væk, vil Coop i videst muligt omfang tilbyde de berørte medarbejdere job andre steder i Fakta eller i det øvrige Coop.