Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dejbjerg er klar med nye førstehjælpere

De 12 deltagere på kurset i Dejbjerg er nu i stand til at yde kvalificeret førstehjælp ved hjertestop, ulykker og pludselig opstået sygdom. Deres navne og adresser vil blive omdelt i en folder i lokalområdet. Men der skal naturligvis stadig ringes 112 ved ulykker. Privatfoto


Dejbjerg er klar med nye førstehjælpere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er hængt en hjertestarter op, og 12 lokale beboere er blevet uddannet i at yde kvalificeret førstehjælp ved hjertestop, ulykker og pludselig opstået sygdom.

Med en donation fra Trygfonden har Dansk Folkehjælp uddannet 12 lokale borgere i førstehjælp i Dejbjerg.

»Der var plads til 16 på holdet, men det var kun de 12 pladser, vi fik besat med otte fra Dejbjerg, en fra Stauning og tre fra Skjern,« siger formanden for Dejbjerg Sogneforening, Lars Jørgensen.

Samtidig med kurset er der opsat en hjertestarter hos Hansen og Larsen A/S, Nystedvej 2 i Dejbjerg. Hjertestarteren vil være tilgængelig hele døgnet rundt, ligesom den bliver registreret på hjertestarter.dk.

»Overlevelseschancerne for personer, som rammes af hjertestop og som ikke modtager livreddende førstehjælp og behandling, falder drastisk med ti procent pr. minut. Hurtig førstehjælp ved hjertestop vil ikke alene resultere i en større overlevelseschance og sikre en hurtigere genoptræning, men vil også spare samfundet for udgifter til langvarige behandlinger og varige mén,« skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

Der vil blive runddelt en informationsfolder i Dejbjerg med oplysning om hjertestarterens placering og en telefonliste med de nye førstehjælpere. Navnen vil også være at finde på www.stauning-dejbjerg.dk. Førstehjælperne erstatter ikke det professionelle beredskab, og der skal fortsat som altid alarmeres på 112.

»Vi har endnu ikke taget stilling til, om der også skal være hjerteløbere i Dejbjerg, der kan køre ud med hjertestarteren. Men det vil vi snarest muligt tage stilling til,« siger Lars Jørgensen

Projektet »Førstehjælp i lokalområdet« er etableret i samarbejde med Region Midtjylland, og målet er at oprette førstehjælpsberedskab de steder, hvor der dels er lang responstid, og dels er et velfungerende lokalråd, som kan være lokale samarbejdspartnere.