Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det oplevede lokalpolitiet også...

Arkivfoto


Det oplevede lokalpolitiet også...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herunder har vi samlet en række episoder, som også er at finde på politiets døgnrapport for det seneste døgn..

Rindum: Nytårsaften er desværre også en tid med hærværk. Det gik ud over en Post Danmark-postkasse på Holstebrovej i Rindum mellem midnat og klokken 04 fredag 1. januar.

Rindum: Torsdag 31. december blevet der begået indbrud på Stenaldervej i Rindum. Mellem klokken 19 og 23.30 har tyvene brudt ind og stjålet et bord og fire stole med sort flet. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Tarm: En postkasse på Pilevej i Tarm blev 1. januar mellem klokken 00 og 02 blev den sprunget i stykker, meddeler politiet.

Videbæk: På Bøgelundsvej i Videbæk er der mellem torsdag klokken 18 og fredag klokken 11 begået hærværk på et stakit. Stakittet var sat op i forhaven og var cirka en meter høj.

Skjern: En person fik stjålet sin pung med blandt andet kørekort, dankort, sundhedskort og 400 kroner i kontanter i Kiwi på Østergade i Skjern. Lommetyveriet fandt sted mellem lørdag klokken 14 og mandag klokken 07, fortæller politiet.

Tarm: Mellem tirsdag 22. december klokken 18 og mandag 4. januar klokken 10 er der stjålet to nummerplader fra en virksomhed i Tarm på Håndværkervej. Pladerne er taget fra en sort Ford Mondeo og har registreringsnummeret YS 23 053. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ringkøbing: En skindjakke af mærket Gabba til en værdi af 4500 kroner er stjålet fra Ringkøbing Svømmehal onsdag 30. december mellem klokken 20 og 20.50. Jakken blevet stjålet fra omklædningsrummet, meddeler politiet.

Hvide Sande: På diskoteket D1 i Hvide Sande er der fredag 1. januar mellem klokken 03 og 05 stjålet en mobiltelefon. Mobilen er af mærket Samsung Galaxy S5 og er sort. Politiet oplyser, at telefonen er snuppet fra en jakkelomme.

Vorgod-Barde: Mellem fredag 25. december klokken 00 og lørdag 2. januar klokken 12 er der begået hærværk på en havelåge på Kongevejen i Vorgod-Barde. Lågen er ødelagt, og de to stolper er brækket op af jorden. Desuden er postkassen brækket ned fra stativet. Det oplyser politiet.