Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Du må selv tage indflydelsen

Klummeskribent Martine Brumsbjerg.

Du må selv tage indflydelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mange måder at udtrykke sig på. Og heldigvis for det. Der findes ikke en skabelon for, hvordan man bringer budskaber videre. Det er det, der er så fantastisk ved kunst.

Og selvom jeg ikke er den store kunst-kender og som oftest svært ved at bedømme om noget kunst er godt eller ej, så nyder jeg alligevel at se eller høre på det engang imellem. Men tro mig, jeg har sågar haft svært ved at finde ud af om noget såkaldt kunst i realiteten har været kunst. Noget som jeg tror de fleste af os har oplevet. Indenfor musik finder jeg det derimod nemt og jeg ved ikke direkte hvorfor jeg finder det nemmere at karakterisere musik for kunst, men det virker på mig som om, at man i langt højere grad er klar over, at det er noget, som der er en, der har lagt krop og sjæl i. Det handler selvfølgelig om ens opfattelse, som det jo altid gør, når man diskutere kunst.

Jeg er især blevet vild med kunst, der udtrykker holdninger til ting. Derfor blev jeg også henrykt af glæde, da jeg for kort tid siden faldt over en ung, britisk musiker, som kalder sig YUNGBLUD. Indrømmet, i starten syntes jeg ikke at hans musik gav mening og hans musikvideoer var underlige, men da jeg hørte et interview og rent faktisk læste teksten til sangen, blev jeg egentlig imponeret.

YUNGBLUD, som egentlig hedder Dominic Harrison, synger om, hvordan ungdommen bliver negligeret og glemt i beslutningsprocesser og som den englænder, han jo er, kan man godt forstå hans ærgrelser, da ungdommen fik noget af en røvfuld som følge af brexit. Havde det stået til de 18-24 årige, havde Storbritannien nemlig stadig været en del af EU, da deres tal fordelte sig helt anderledes; hele 73 procent af de unge mente at Storbritannien skulle blive i EU. Men lad nu det ligge, det er en lang og svær diskussion, som slet ikke har noget med det her at gøre. Det handler blot om, at jeg er stor fan af hans budskab. Han er 19 år og har selv haft lysten til at sige sin mening, men det er ikke altid, at man har lyst til at sende et debatindlæg til The Guardian. Og jeg kom til at tænke på, at der højst sandsynligt sidder mange andre unge, som egentlig har en masse at sige om en masse ting. Men måske man har nogle helt andre måder at udtrykke sig på end man gør almindeligvis?

Der er altså andre muligheder end den traditionelle en-til-en-debat, som jeg desværre selv må holde mig til, da mine evner ikke er noget ved musikken eller noget som helst andet, der har med en kunstart at gøre, så at sige. Heller ikke at den "almindelige" debat som sådan fejler noget, men jeg synes ofte at den er meget triviel og kedelig. Det er det samme, der diskuteres hver evig eneste dag, hvilket også medvirker til at ens indlæg drukner. Derfor er det en fornøjelse at se andre unge, der kan udtrykke sig på nye måder.

Der er som bekendt kommunalvalg lige om lidt og jeg synes det er enormt vigtigt, at vi i år fokuserer langt mere på de unge. At der bliver snakket helt konkret om, hvad er det for en kommune, som de unge ønsker at bo i. Hvad kan der gøres bedre og hvad fungerer godt. Måske også bare noget helt almindelig oplysning om, hvad kommunen egentlig har noget at gøre med. Men for at vi som unge kan gøre vores indflydelse gældende, må vi også selv tage initiativ og vise, at vi rent faktisk gerne vil inddrages og tages seriøst. Der er desværre ingen, der kommer og giver dig indflydelsen, den må du selv tage og hvordan du tager den, ja, det er dit helt eget valg, for der er en million forskellige måder at gøre det på. Om det så er at bage en kage eller synge en sang. You do you.