Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Eks-kandidat er usynlig på Qvists stillerliste

Brodersen og Qvist får hver sin rolle til valget om små to år. Brodersen går efter en plads i regionsrådet, mens Qvist stiler efter at vinde kommunalvalget for Venstre. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk

Eks-kandidat er usynlig på Qvists stillerliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent Brodersen vil forholde sig neutralt til de fire tilbageblevne borgmesterkandidater. Derfor kan man ikke finde hans navn på netop offentliggjort liste.

Selv om Venstre i Ringkøbing i sidste uge fik løst sin udfordringer med to kandidater til borgmestersterposten, da Bent Brodersen trak sig, så tyder meget på, at skårene i den lokale vælgerforening ikke helt er klinket.

I denne uges ugeaviser bliver Ringkøbings tilbageblevne borgmesterkandidat Lennart Qvist godt nok bakket op af 140 anbefalere - der i blandt hele vælgerforeningens bestyrelse - men ét navn mangler på den lange liste, nemlig Bent Brodersens.

»Det er formentlig en tilfældighed. Jeg kom selv på i sidste øjeblik,« siger Allan Sørensen, der er formand for Venstre i Ringkøbing.

Det vil jeg ikke svare på

Et lidt andet svar får man fra Bent Brodersen selv:

»Jeg valgte at vige pladsen som kandidat til fordel for Lennart Qvist. Men jeg ønsker at forholde mig neutral i forhold til de fire dygtige kolleger, som alle stiller op til posten som Venstres spidskandidat,« lyder det lidt kryptiske svar.

Han ønsker ikke at svare på, hvem af de fire, der får hans stemme til det kommende opstillingsmøde.

Dagbladet erfarer, at Brodersens beslutning om at trække sig langt fra var så frivillig, som parterne ellers fortæller. Brodersen blev angiveligt mødt med en besked om, at den lange stillerliste til fordel for Qvist indeholdt navnene på hele vælgerforeningens bestyrelse - på trods af at bestyrelsen ellers var blevet enig om ikke at støtte den ene Ringkøbing-kandidat fremfor den anden.

Helt frivilligt

Den udlægning bliver dog både afvist at Brodersen selv og af formand Allan Sørensen.

»Det var Bents eget valg at trække sig, da han indså, at opbakningen måske ikke var så stor, som han havde regnet med. Her bagefter kan jeg godt se, at det var en fejl, at jeg som formand ikke tidligere pressede på for at få bestyrelsen til at træffe et valg eller indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så vores medlemmer kunne afgøre, hvilken kandidat vi skulle bakke op om. Men det gjorde jeg ikke,« siger han.

En hård dag

Allan Sørensen beskriver dagen, hvor Brodersen trak sig, som »en meget hård dag«, som han meget gerne ville have været foruden.

»Jeg havde oprigtigt troet, at vi kunne gå hele vejen til opstillingsmødet med to kandidater, og lade det være op til medlemmerne i Venstre at vælge den bedste af de fem. Sådan gik det som bekendt ikke. Jeg er ked af, hvis folk mener, at Bent blev hængt ud. Det har aldrig været meningen,« siger Allan Sørensen.

Venstreformanden erkender dog, at det er blevet lettere at være lokalforening med kun én kandidat, nemlig Lennart Qvist.