Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Eksilvestjyder rev billetter væk til håndbold

Ringkøbing Håndbold havde inviteret vestjyder med bopæl i Aarhus til let traktement i forbindelse med Primo Tours Liga-kampen mellem SK Aarhus og Ringkøbning Håndbold. Nu gentages succes på onsdag, når Skjern møder Århus i Boxen Ligaen.

Foto: Ole Nielsen

Eksilvestjyder rev billetter væk til håndbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for at se Skjern Håndbold møde Århus Håndbold onsdag 2. marts.

Skjern Håndbold er sikret ekstra støtte, når de onsdag den 2. marts løber på banen i Ceres Park & Arena for at møde Århus Håndbold i Boxer Ligaen.

Ringkøbing-Skjern Kommune havde nemlig på forhånd sat sig på 200 billetter, som blev tilbudt eksilvestjyder, bosat i Århus - og de er blevet revet væk, fortæller Dorthe Frydendahl, der er kommunens bosætningskoordinator.

Dermed overgås successen fra Ringkøbing Håndbolds kamp mod SK Århus i januar; da mødte 150 eksilvestjyder op til kampen.

Dorthe Frydendahl er da også vældig godt tilfreds med interessen for dette bosætningstiltag, der skal minde eksilvestjyderne om, at deres gamle hjemstavn stadig tænker på dem - og gerne vil have dem til at vende tilbage igen på et tidspunkt.

Hun mener, at kommunens tiltag er rygtedes blandt eksilvestjyderne, så billetterne til Skjern-kampen blev flået væk.

Eksilvestjyde-klub

Ringkøbing-Skjern arbejder målrettet på at tiltrække flere borgere, og billetter til håndboldkampe på udebane i de store studiebyer er et middel til at komme i forbindelse med dem.

Men man nøjes ikke med at lokke med billetter og lidt god mad.

»Vi fik med første udebanearrangement i januar startet en eksilvestjydeklub op. Det er en klub, hvor medlemmerne får informationer og særlige tilbud på arrangementer, både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i de store studiebyer,« sige Dorthe Frydendahl.

»Det er også tanken, at virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune i fremtiden vil kunne rekruttere nye medarbejdere gennem klubben.«

Der er faktisk gode grunde til i første omgang at satse på eksilvestjyder: En undersøgelse af til- og fraflyttere lavet af Epinion sidste efterår viser, at familiemæssige og andre personlige forbindeler er et af de mest afgørende forhold for dem, der flytter til kommunen.

»Derfor giver det god mening at fastholde kontakten til vore fraflyttere, når de tager herfra for for eksempel at studere,« siger Dorthe Frydendahl.