Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En sang for Ringkøbing

Louise Dyrsø Larsen er ny underviser for kvindekoret
Foto: Tommy Kofoed

En sang for Ringkøbing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Kvindekor har fået en ny leder, der vil brænde igennem både som under-viser, sanger og bandmedlem

Hvem ved, måske får Ringkøbing en dag en hyldest-sang, der bliver lige så kendt som sangen om VLTJ eller som sangen om Lundeborg.

Byen har i hvert fald iLouise Dyrsø Larsenfået en musikalsk tilflytter, der roser fjordbyen, dens indbyggere og dens muligheder i tværfløjte-høje toner:

»Her kan vores liv hænge godt sammen. Vi har fundet et hus, vi har råd til at bo i, så vi ikke behøver at arbejde hele tiden. Jeg kan hente min tre-årige søn August tidligt og tage ham med ned til fjorden og lege. Jeg har tid til at skrive sange, indspille plade og øve med mit band. Og sidst men ikke mindst, er jeg blevet taget utroligt godt imod på musikskolen, hvor jeg underviser både i solosang, og altså også leder kvindekoret,« siger Louise Dyrså Larsen.

Opvokset i Skjern

Louise og partnerenSimon Alsing Buskflyttede for nylig ind i en villa på Kongshøjvej. Og villaen bliver nu udgangspunkt for det musikkonservatorie-uddannede par, der allerede har fået gang i mange forskellige musikalske kreative ting. For eksempel har Simon fået arbejde på Fjordvang Ungdomsskole, hvor Louise også kommer til at hjælpe til ved større projekter.

»Jeg er opvokset i Skjern, hvor min mor, Grethe Larsen, stadig bor, så det var ikke så svært for os at vælge Ringkøbing. Men mange af vores venner fra Århus var godt nok skeptiske; »Hvad vil I dog der?,« var en typisk kommentar. Men det er jo kun, fordi de ikke ved, hvor dejligt der er her.«

Bandet hedder Lululane

»Her kan vi få arbejde med musik begge to, mens mange andre med konservatorieuddannelser arbejder som pædagoghjælpere, mens de forsøger at slå igennem med deres musik. Vi synes, at det er bedre at arbejde med musik, og så skal du jo køre aligevel, når du skal ud at spille, ligegyldigt om basen er Århus, København eller Ringkøbing,« siger Louise Dyrsø Larsen.

»Hendes« band hedder Lululane, og Louise er sangskriver, tværfløjespiller og sanger.

»For at blive den fede underviser tror jeg, at det er vigtigt selv at være aktivt udøvende kunstner. Det er to sider af samme sag,« siger hun.

I kælderen på Kongshøjvej bliver der indrettet et øvelokale, og bandet har fået penge af Dansk Musiker Forbund som hjælp til den første single, så det projekt kommer vi sikkert til at høre mere til.

Men i første omgang gælder det musikskolen og kvindekoret:

»Vi er blevet taget utroligt godt imod på musikskolen. Der er de rigtig glade for at få nyuddannede med de nyeste kompetancer med på holdet, og jeg glæder mig også rigtig meget til arbejdet med kvindekoret. Det er en rigtig god mulighed for mig at overtage koret, der er rimeligt ambitiøse med deres sang. Kvinderne vil gerne lære og rykke sig, og de er friske på at prøve noget nyt. Så det, jeg har introduceret for dem, er »det intelligente kor«, hvor hvert medlem skal tage ansvar, og hvor der skal arbejdes med rytmer, toner, klang og udtryk. Vi vil også komme til at arbejde med improvisation, og det bliver rigtigt spændede at komme ud og optræde med dette kor senere,« siger Louise Dyrsø Larsen.

12 solosang elever

Lige nu underviser Louise 12 elever i solosang. Aldersspændet går fra 9 til 55 år, og det er et job, som Louise nyder meget:

»Det er meget udfordrende og spændende, fordi stemmen jo ikke er et synligt instrument, og samtidig er det meget personligt. Sangerne skal jo ikke lyde som andre, men forsøge at finde deres egen stemme. Så det handler rigtig meget om, hvordan man bruger kroppen og vejrtrækningen,« siger Louise Dyrsø Larsen.

Tid til havkajak

»Lige nu bruges meget af fritiden på at sætte hus i stand, og på at komme ind på nye jobs, en ny by og nye kolleger. Men i fremtiden skulle der også gerne være plads til lidt havkajak, samt god tid til at at lave lækker mad med Simon,« siger den travle mor, sanger og musiker med et smil.