Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Faldende elevtal på Ringkøbing Skole: Fire lærere forflyttes

Ringkøbing Skole oplever faldende børnetal, og det får følger for antallet af ansatte lærere.

Faldende elevtal på Ringkøbing Skole: Fire lærere forflyttes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faldende elevtal får følger på Ringkøbing Skole.

Fire lærere på Ringkøbing Skole får tilbud om et nyt job på en anden skole i kommunen fra den 1. august. Dette er først og fremmest en følge af, at skolen kan forudse faldende børnetal på nogle årgange.

»I kommunen har vi i mange år haft et forflyttelsesudvalg, hvori der sidder repræsentanter for lærerne, skolelederne og forvaltningen,« fortæller skolelever Margit Plougmann.

»Forflyttelsesudvalget vurderer hvert år, om antallet af lærere på skolerne svarer til antallet af elever og de afsatte ressourcer; er der for mange lærere på en eller flere skoler, prøver man at matche dem med behovene på andre skoler i kommunen, hvor der mangler lærere, og så får de overskydende lærere tilbudt et job her,« siger hun.

Modtager af lærere

Indtil nu har Ringkøbing Skole, kommunens største, mest været modtager af lærere.

»Vi har i tidens løb fået mange gode lærere på den måde,« fastslår Margit Plougmann.

»Men vi kan se, at der fremover ikke vil være et sammenfald mellem ressourcer og antal børn og det antal lærere, vi har ansat, så derfor er der nu fire af vore lærere, der vil få tilbudt et andet job.«

Lærerne behøver ikke nødvendigvis undervise i de årgange, der i særlig grad rammes af nedgangen i børnetallet.

»Vi ser på hele skolebilledet; vi skal sikre os, at vi er dækket af, hvad angår fagligheden,« siger Margit Plougmann.