Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fiskerne har særligt ét ønske til Esben Lunde

Fiskeriforeningsformand Jesper Juul Larsen glæder sig over valget af Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister. Arkivfoto
Foto: Lisbeth P. Birkmose

Fiskerne har særligt ét ønske til Esben Lunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening glæder sig over valget af Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister.

Hvide Sande: Det var med stor beklagelse, at Jesper Juul Larsen, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, i weekenden modtog nyheden om, at Eva Kjer Hansen (V) havde valgt at trække sig som miljø- og fødevareminister.

Han var samtidig meget spændt på, hvem der ville blive valgt til at efterfølge hende, og han er meget begejstret for valget af Esben Lunde Larsen (V).

»Jeg synes, det er dejligt, at man har været i stand til at finde en politisk kompetent person, der kan overtage efter Eva Kjer. Vi glæder os meget til at samarbejde med den nye minister,« siger han.

Jesper Juul Larsen fortæller, at man fra fiskeriforeningens side har haft et godt samarbejde med Esben Lunde Larsen i dennes egenskab af lokalt folketingsmedlem i Ringkøbing-Skjern og medlem af fødevareudvalget.

Han mener samtidig, at der er nok at tage fat på for den nye minister, og han har særligt ét ønske til Esben Lunde Larsen.

Det er at få fjernet den udskældte brislingekasse, hvilket længe har været et ønske fra fiskernes side.

»Man er lige blevet færdig med at lave en rapport på baggrund af et forsøgsfiskeri. Rapporten konkluderer, at kassen ikke har nogen effekt, når det gælder beskyttelsen af sild, som var begrundelsen for i sin tid at lave den. Nu drejer det sig om, at sagen ikke drukner i bureaukrati, og det håber vi, at den nye minister vil hjælpe med. Det vil betyde rigtig meget, ikke mindst for Hvide Sande,« siger Jesper Juul Larsen.