Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fjordvang Ungdomsskole skal have internationalt udsyn

På efterskolen får man et tæt forhold til kammeraterne, som er helt unikt, fastslår Gyrite Andersen, her sammen med nogle af eleverne i skolens fællesareal. Foto Jørgen Kirk.
Foto: Jørgen Kirk

Fjordvang Ungdomsskole skal have internationalt udsyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny forstander. Gyrite Andersen vil beholde efterskolens kvaliteter og bibringe den nye.

63 elever fra 10. årgang på Fjordvang Ungdomsskole stiger på mandag om bord på bussen, og drager til Strasbourg i Frankrig,

Ikke for at være turister, understreger skolens forstander, Gyrite Andersen.

På turen til Strasbourg skal de danske elever besøge en fransk skole; de skal være aktive sammen med de franske jævnaldrende og lære at klare sig på egen hånd i et fremmed land; de skal aflægge visit i Europa-parlamentet, besøge historiske steder og meget andet.

Besøget er det første markante udtryk for den vision, Gyrite Andersen har om at give Fjordvang Ungdomsskole et mere internationalt udsyn.

»Jeg vil gerne sikre, at skolen er med til at give eleverne en plads i den globaliserede verden. Det er utroligt vigtigt, at eleverne lærer at se sig selv om verdensborgere og vigtigt, at de kommer ud at møde andre nationaliteter og kulturer,« siger hun.

Tilbage til efterskolen

Den 55-årige læreruddannede Gyrite Andersen overtog forstanderstillingen i august i år.

Hun kom fra en stilling som kultur- og fritidschef i Vesthimmerlands Kommune, og har også en baggrund som kulturkonsulent gennem 15 år ved det daværende Ribe Amt.

Men en stor del af hendes karriereforløb er foregået inden for efterskoleverdenens rammer. Fra 1985 til 1988 var hun lærer på Nordfyns Efterskole, og fra 1988 til 1992 på Himmerlands Ungdomsskole i Haubro. Fra 2009 til 2013 var hun forstander for Mejlby Efterskole.

Det var da også som at komme hjem - ikke bare til Vestjylland, men til en verden, hun kender og holder af, da hun kom til Velling.

»Jeg følte mig på hjemmebane. Fjordvang Ungdomsskole har holdninger, der også er mine. Vi er en alsidig og bred ungdomsskole med et rummeligt, kærligt og ikke-rigidt menneskesyn. Langt de fleste af eleverne kommer fra ganske almindelige hjem, og vi får et bredt udsnit af befolkningen som elever; dog mangler vi flygtninge og indvandrere, hvilket måske har noget at gøre med, at piger og drenge bor side om side på samme gange,« siger hn.

»Men det er ikke sådan, at man skal »passe ind« på skolen. Man skal ikke have en bestemt form, inden man kommer,« fastslår hun.

Heste og natur

Fjordvang Ungdomsskole har netop nu 115 elever, og skolen har været i stand til at fastholde elevtallet på dette niveau; det ser også fornuftigt ud for det kommende skoleår, siger Gyrite Andersen.

Men hun lægger ikke skjul på, at der skal arbejdes for sagen. Der er cirka 250 efterskoler i Danmark, og skønt de på mange måde samarbejder, konkurrerer de også.

»Man er nødt til som skole at have en profil,« understreger hun.

I Velling har man valgt at udnytte styrkesiderne ved beliggenheden midt i den vestjyske natur; der lægges stor vægt på oplevelserne i naturen, på kreative udfoldelser i de veludstyrede værksteder, og skolen tilbyder også rideinteresserede elever, at de kan have deres heste med.

»Vi har 27 bokse til heste, og de er alle optaget lige nu,« siger Gyrite Andersen, der som naturelsker er entusiastisk tilhænger af strategien med at satse på kreative, praktisk-kropslige fag og friluftsliv. Det skal der ikke pilles ved. Men den internationale dimension skal med, understreger hun.

»Og så har vi en alternativ 10. årgang, hvor man kan fordybe sig i blandt andet det naturvidenskabelige område,« tilføjer hun.

Efterskolens styrker

Men hvorfor skal unge mennesker overhovedet gå på efterskole? Opholdet koster jo trods alt forældrene en hel del penge.

»Vi skal bestemt ikke være en »folkeskole med seng«. Først og fremmest skal vi have så godt et tilbud, at folk vil betale for det. Vi skal kunne noget andet og hele tiden turde tænke nye pædagogiske tanker. Vi skal også huske på, at vi er en del af en tradition for frie skoler, som er noget særegent for Danmark,« siger Gyrite Andersen.

Hvad skolerne kan tilbyde de unge, er et helt specielt læringsmiljø:

»De unge tager forskud på voksentilværelsen ved at flytte hjemmefra i en alder, hvor de møder de helt store eksistentielle spørgsmål første gang, og hvor de møder det ukendte, der vil forandre dem. På efterskolen sker det inden for nogle trygge rammer. I en tid, hvor »venner« ofte er virtuelle venner, man møder på de sociale medier, er de unge på efterskolen omgivet af kammerater 24 timer i døgnet. Man bliver en del af et fællesskab, og venskaberne og samværet bliver noget meget intenst,« fastslår Gyrite Andersen.

Fjordvangs fremtid

Fjordvang er ikke »bare« en skole; det er også en arbejdsplads og en forretning.

Der er 23 ansatte; heraf er 15 pædagogisk personale. Omsætningen er på omkring 17 millioner om året, så det er faktisk en ganske pæn forretning; også for kommunen, idet de fleste af de ansatte bor i området.

»Det er en god og veldreven forretning, jeg er blevet forstander for. Jeg har en meget kompetent og engageret bestyrelse i ryggen, og dygtige, fleksible og omstillingsparate medarbejdere i staben,« siger Gyrite Andersen.

»Den helt særlige udfordring for Fjordvang - og for alle andre efterskoler - er, at vi hvert år skal have elever nok. Det er i høj grad de unge selv, der vælger, hvilken efterskole de vil på, og vi har selvfølgelig spurgt vores elever, hvordan de har fundet os. I mange tilfælde har deres forældre eller andre familiemedlemmer gået på skolen; men i andre tilfælde har de fået os anbefalet af andre unge, der har gået her. Det er vi selvfølgelig glade for, men det stiller os over for nogle markedsføringsmæssige udfordringer.«

»Jeg mener, at selv om ungdomsårgangene bliver mindre, har vi har et potentiale i de store byer i Danmark, hvor det kun er en lille procentdel af ungdomsårgangene, der går på efterskole. Dem skal vi have fortalt om, hvor meget vi har at tilbyde.«