Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fødselar: Margit finder balancen mellem krav og ønsker

Skoleleder Margit Plougmann Ringkøbing skole fylder 60 år
Foto: Jørgen Kirk

Fødselar: Margit finder balancen mellem krav og ønsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleleder Margit Plougmann skal finde balancen mellem virkelighedens krav og ønskerne fra 840 elever, deres forældre og en medarbejderskare på 120. Torsdag den 10. marts fylder hun 60 år.

»60 er jo bare et tal,« siger skoleleder Margit Plougmann, og signalerer dermed, at selve fødselsdagen ikke interesserer hende så meget.

Hendes kontor på den nye Ringkøbing Skole er heller ikke på nogen måde prangende. Det vender ud til den grå asfaltbelagte plads foran hovedindgangen.

Men kontoret ligger midt i skolen, tæt på det centrale skoletorv, og så er vi ved kernen, for Margit Plougmann brænder for eleverne, medarbejderne og skolen. Det er det, der tæller:

»Ligegyldigt om du spørger mig, eller nogen af lærerne, så vil de allesammen sige, at det der betyder noget, det er, at man som lærer og som leder har mulighed for at gøre en forskel for den enkelte elev og fællesskabet omkring læring. Du kan kalde det at brænde for eller et kald. Men pointen er, at man ikke »bare« går på arbejde fra 8 til 16 for at hæve sin løn,« siger Margit Plougmann.

Der blev lyttet

Selv har hun væsentligt mere end 37 timer om ugen, men det trives hun godt med, for hun føler sig meget priviligeret:

»Mit nuværende job, var jo ikke det job jeg søgte i 2003, hvor jeg »kun« blev leder af den gamle Ringkøbing Skole, men jeg fik lov til at komme med på en fantastisk rejse, hvor vi først fusionerede de to skoler og siden fik lov til at bygge denne fantastiske nye skole. I hele processen blev der lyttet til vores synspunkter. Når man bygger en skole, skal man huske på, at den måske skal holde i 100 år, og kunne klare både slid og de forandringer, som kommer.«

»Da vi planlagde skolen, var folkeskolereformen ukendt, og vi havde for eksempel ikke taget højde for, at lærerne skulle have hver sit »kontor« på skolen, at eleverne skulle være længere i skole, have mere motion og at der skulle være mere plads til lektiehjælp. Men skolen er bygget så fleksibelt, at vi fandt plads til det hele,« siger Margit Plaugmann.

Savner 10. klasse

At en del af pladsen så blev fundet, fordi 10. klasse flyttede på handelsskolen, er så en anden sag:

»Ja, vi savner da 10. klasse og de unge mennesker. Men vi indretter os efter de politiske beslutninger. Sådan er det.«

I det hele taget må Margit Plougmann være en ørn til at holde balancen mellem ønsker og realiteter, for det er ikke kun folkeskolereformen og 10. klasse, der skal tages hensyn til, når man driver folkeskole. Det er også realiteter som faldende børnetal, inklusion, forældres forventninger til individueller læreplaner og generelle besparelser på skoleområdet.

Faldende børnetal

»For første gang har vi været ude i at skulle sende fire lærere i en kommunalt forflyttelsesrunde på grund af faldende børnetal i det kommende skoleår. Vi skulle af med fire lærere ud af 85, og det kunne ikke klares med frivillige aftrædelser. Heldigvis har de alle fået andet arbejde. Og helt generelt må jeg bare sige, at vi har en resurcestærk forældregruppe. Vi klarer også inklusionskravene, Det er noget vi skal klare. Alle elever har krav på at være en del af et større fælleskab. Og det er vores opgave at gøre det muligt. Nogle gange er det så bare ikke det rigtige at være en del af det store fællesskab, men bedre at være en del af et mindre fællesskab i en specialgruppe. Det kan vi også klare. Og vi vil også være klar til at løfte opgaven med flere flygtningebørn de kommede år,« siger Margit Plougmann.

Trives som leder

Margit Plougmann lægger ikke skjul på, at hun trives som leder:

»Som leder har du muligheden for opnå noget i samspil med andre. Det er jo ikke bare mit lys, der skal brænde, det skal andres jo også. Samtidig er man jo i et konstant krydspres af forventninger fra embedsmænd, politikere, forældre, lærere og elever. Man skal vide, hvad man vil og handle med både hjerne og hjerte,« har hun tidligere sagt til Dagbladet.

Den ild fik hun brug for under konflikten om lærernes arbejdstid, og hun lægger heller ikke skjul på, at der stadig skal arbejdes på at få reformen på plads og arbejdsglæden op hos lærerne:

»Det ramte arbejdsglæden hos lærerne, at det blev et diktat og ikke en forhandlingsløsning. Det kan jeg godt forstå, og vi er inde i en løbende proces med hele tiden at lære og gøre tingene bedre,« siger hun.

Dagbladet har talt med to medlemmer af Ringkøbing Skoles skolebestyrelse, John Lemming, rektor for Gymnasiet HTX Skjern og Thomas Rainer Faaborg, der er forældrerepræsentant og formand.

De roser begge Margit Plougmann for hendes faglighed og for hendes loyalitet.

»Margit Plougmann er ikke bare loyal overfor skolen, men også over for det politiske system. Hun er kort sagt »ordentlig«, siger Thomas Rainer Faaborg.

»Margit kærer sig virkeligt om sine elever og sine ansatte. Man kan tydeligt mærke det på Margit, hvis der er nogen, der har problemer. Hun er både engageret og vidende, og hvis man er uenig med hende i et fagligt spørgsmål, skal man virkeligt stå tidligt op for at vinde debatten,« siger John Lemming.