Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Første vinterferiestop: Vind i håret ved Lyngvig Fyr

Fyrtårnet er ikke til at overse i det smukke klitlandskab omkring Holmsland Klit nær Hvide Sande. Foto: Mads Dalegaard


Første vinterferiestop: Vind i håret ved Lyngvig Fyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang holder Lyngvig Fyr åbent i vinterferien. Stedet gemmer på spændende historie og en udsigt, der overgår alle forventninger.

»Host, pust, puh,« lyder det fra fotografen på trinene over mig.

Vi står ved det sidste af 228 stejle trin, der fører op til toppen af Lyngvig Fyr, og Dagbladets fotograf støtter sig til gelænderet, mens han hiver efter vejret.

»Jeg har været lidt syg på det seneste,« lyder hans undskyldning.

Fotografen er ikke den eneste, hvis kondition afprøves på vej mod toppen. Bagved kommer en familie trampende med børn og bedsteforældre - også her kæmpes der med at indtage ekstra ilt.

Så hvorfor slæber vi os op ad den stejle vindeltrappe, der snor sig gennem det gamle fyrtårn?

En ny verden

Jo, i toppen af tårnet, er der en lille kvadratisk dør. Den kravler man ud ad, og udenfor åbnes en helt ny verden.

Til den ene side ligger Ringkøbing Fjord med klitter, sommerhuse og byer klattet rundt omkring, og på den anden side ligger Vesterhavet, som strækker sig lige så langt øjet rækker.

Rask bemærkning

Det er selvfølgelig Lyngvig Fyr, vi her besøger, og det er faktisk første gang, at det kan lade sig gøre i vinterferien. Fyret holder nemlig vinteråbent, og det ser ud til at blive en succes. Gæsterne kommer ikke i hobetal, men der er mennesker oppe i tårnet, fra det åbner til det lukker. Her i 2016 skal fyrtårnet gennemgå en større renovering.

Lyngvig Fyrtårn blev bygget efter flere forlis i området. Man manglende et fyrtåran at navigere efter. I 1903 forulykkede en norsk damper tæt ved, og 24 mand omkom. Det blev den endelige grund til at bygge et nyt fyrtårn, og i 1906 stod den klar på toppen af klitterne ved Nr. Lyngvig.

I løbet af 1960'erne begyndte turisterne for alvor at komme til området, og Lyngvig Fyr blev en turistattraktion. Den daværende fyrmester, E. Nedergaard, bød de nye gæster velkomne. De fik dog en bemærkning med på vejen.

»Tag hatten af og put den i lommen, før de går ud i blæsten, men skægget kan de godt beholde på. Det blæser kun syv i dag« sagde han

Barnebarn på tur

Der er ingen tvivl om at vinden kommer fra vest. I toppen af tårnet står en ældre mand med et barn i flyverdragt. Barnebarnet er på besøg i ferien.

»Jeg syntes, han skulle se den fantastiske udsigt,« siger bedstefaren, der selv bor i området.

Drengen får øje på en båd ude på havet og gør sin bedstefar opmærksom på den. De er glade for, at der nu er åbent i vinterferien.

Nedenfor det slanke hvide tårn, er der mulighed for at drikke en kop kaffe og lade børnene lege på legepladsen. Ellers kan en gåtur i klitterne ned til stranden anbefales.

På vej ned fra tårnet puster vores fotograf knapt så meget. Det er altid lettere at komme ned end op.