Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Folkemødet: Debat om natur i turismens tegn

Borgmester Iver Enevoldsen debatterer med Nina Larsen Saarnak fra Danmarks Naturfredsningsforening om naturens plads i turismen. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Folkemødet: Debat om natur i turismens tegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad kan vi tillade os i naturen for at fremme turismen? Det spørgsmål var til debat på Folkeskibet Maja.

Ringkøbing-Skjern/Bornholm: Hvad er naturbeskyttelse og hvad er naturbenyttelse, og kan de to begreber gå sammen hånd i hånd, eller er de altid i modsætning til hinanden?

Folkeskibet Maja, der lige nu ligger til kaj i Allinge til dette års Folkemøde på Bornholm, stillede fredag eftermiddag dæk til rådighed til en debat, der netop havde naturen i centrum.

Selve debatten tog afsæt i innovationsfondsprojektet "Rethinking Tourism in a Coastal City", som Ringkøbing-Skjern Kommune laver i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, arkitektskolen i Aarhus, Dansk Kyst- og Naturturisme, m.fl., og det stod hurtigt klart, at debattens deltagere var enige om, at det at bruge naturen er vigtig.

- Vi skal passe på, hvordan vi benytter vores klitlandskab - men turisterne ønsker også nye oplevelser, og derfor er det spændende, at vi har en gruppe forskere, som kigger på vores område med friske øjne, fortæller borgmester Iver Enevoldsen i en pressemeddelelse.

Sauna i en skillelinje

Med en oplagt moderator i form af Gunnar Madsen debatterede Iver Enevoldsen med Jan Olsen, adm. direktør i Visit Denmark, Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet, Nina Larsen Saarnak, chef for lokale sager hos Danmarks Naturfredningsforening, og Mathias Meldgaard, ph.d.-studerende ved Arkitektskolen i Aarhus.

Som en del af projektet "Rethinking Tourism in a Coastal City" stilles der en sauna op på grænsen mellem et naturskønt klitlandskab og den levende havneindustri i Hvide Sande. Og netop dette aspekt påkaldte sig Nina Larsen Saarnaks opmærksomhed:

 - Det er ikke ligegyldigt, hvad vi gør med naturen - projektet er interessent fordi vi bevæger os inden for byen og havnen, og det er måske netop måden at gøre det på, sagde hun.

Ringkøbing-Skjern Kommune er på Folkemødet på Bornholm for at sætte fokus på kommunens styrkepositioner og fremme områdets mange projekter og initiativer.

misa