Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frontalt: Nytårsknald

Poul Osmundsen, journalist, Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Foto: Tommy Kofoed

Frontalt: Nytårsknald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frontalt i denne uge forsøger at give et bud på, hvad der venter os i 2016..

Velkommen til 2016!

Sædvanen tro vil vi her på FronTalt efter bedste evne kigge dybt i kaffegrums, teblade og kyllingeindvolde og spå om, hvad der venter os i det nye år.

Det tegner forrygende. Sjældent er et år i den grad startet med sådan et brag! I bogstaveligste forstand...

Nordkoreas Kim Jong-un hilste 2016 velkommen ved at sprænge noget, han påstod var en brintbombe. Det kan man eddermame kalde et nytårsknald, der vil noget!

At en mand med så psykopatisk en frisure nu ejer en brintbombe, kan kun gøre vor gamle klode til et mere interessant sted; interessant som i den velkendte kinesiske forbandelse, »gid du må få et interessant liv«.

Helt dum er han nu ikke. Den nordkoreanske diktator har lært lektien: Vil du undgå at blive systemskiftet af de emsige amerikanske neocons og venstreorienterede humanitære interventionister, er du nødt til at eje noget, der virkelig kan sige »bang«.

Den lektie lærte Saddam Hussein, Muammar Gaddaffi og Bashir al-Assad ikke i tide, og se, hvordan det er gået dem.

Så FronTalts bud er, at paradoksalt nok vil Kims bombe formentlig virke stabiliserende i den del af verden. Altså ingen krig ved den 38. breddegrad.

Årets andet store knald indvarsler til gengæld en krise af de store :

Nytårsnat fejrede et stort antal »ny-tyskere« det nye år med et hæmningsløst orgie i kulturberigelse af kvinder i Kairo am Rhein - undskyld, Køln - samt andre charmerende tyske byer som Hamborg og Stuttgart.

Braget skyldtes ikke bare det fyrværkeri, de friske unge mænd af anden etnisk herkomst end nordrhein-westfalisk smed ind i mængden; det var også lyden af den lyserøde ballon med påskriften »Willkommensskultur«, der punkterede.

Ikke bare i Tyskland; trykbølgen bevæger sig også ind over grænsen til nabolandene, der lider under kansler Merkels storsindede syngen med på den gamle, hjerneblæste Peter AG-sang:

»Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er. Så velkommen her.«

Nemlig ja! Velkommen her til langt over en million asylsøgere, der for 70-80 procents vedkommende er enlige unge mænd fra hele Mellemøsten og Nordafrika med en baggrund, ingen har umaget sig med at tjekke.

For hver dag der går, kommer der stadig flere pinlige detaljer frem om, hvem gerningsmændene er, og hvorfor der gik flere dage, før medierne bekvemmede sig til at skrive om det.

Nu er ketchuppen på vej ud af flasken, og det bliver ikke kønt; men underholdende, det bliver det dælme!

FronTalts bud er, at også i 2016 vil indvandrings-debatten ikke bare fylde meget; den vil formentlig være katalysator for nogle voldsomme omvæltninger i Europa.

Med mindre EU nosser sig sammen til at få lukket de ydre grænser, vil Schengen-samarbejdet dø. Ifølge grumset på bunden af FronTalts kaffekop er det netop, hvad der vil ske.

Grænsekontrol er kommet for at blive, og inden så længe vil selv den forskræmte mus, Lars Løkke Rasmussen, blive tvunget til at trodse mamma Merkel og indføre transportøransvar ved grænsen og afvisning af indvandrere uden gyldige papirer. Billedet vil være det samme i hele Europa.

Hvad Mamma Merkel angår, vover FronTalt det ene øje og spår, at inden udgangen af 2016 sidder der en ny person i kanslerkontoret i Berlin.

Det tredje brag ved indgangen til det nye år har kineserne leveret. I skrivende stund har man for anden gang i denne uge stoppet handlen på børsen i Shanghai, fordi bunden er gået ud af aktiemarkedet. Børser overalt er gået i blodrødt, også i København.Årsag: Den kinesiske økonomi er røget i luften som et blåt lyn, og trykbølgen fra eksplosionen breder sig til resten af verden.

Sandheden er, at man aldrig fik styr på den globale økonomi efter krisen i 2008. Ved hjælp af skatteyderpenge lod man banker overleve, der skulle have haft nådeskuddet, og nationalbankerne - der er fuldstændig i lommen på finansindustrien - trykte penge i aldrig før sete mængder for at sætte gang i verdensøkonomien.

Det lykkedes bare aldrig, og nu står vi her på denne lille klode, begravet i gæld.

2016 bliver året, hvor kyllingerne kommer hjem for at stifte bo.

Ka-boom!