Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gamle dage: Sommerlyst - ringkøbingensernes eldorado

Engforeningen Sommerlyst blev stiftet i 1868. Øverst til venstre bådehavnen ved Vonå-broen i begyndelsen af 1900-årene. De to andre billeder viser den seneste pavillon i Engen. Her blev der holdt fester frem til første halvdel af 1960?erne.

Gamle dage: Sommerlyst - ringkøbingensernes eldorado

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tusinder passerer hvert år broen over Vonå i Ringkøbings vestlige udkant. Her kan de ikke undgå at bemærke fristedet Sommerlyst, som drives af en af Ringkøbings ældste foreninger med navnet Engforeningen Sommerlyst.

Tusinder passerer hvert år broen over Vonå i Ringkøbings vestlige udkant. Her kan de ikke undgå at bemærke fristedet Sommerlyst, som drives af en af Ringkøbings ældste foreninger med navnet Engforeningen Sommerlyst.

Den centrale aktivitet er sejlture på Vonå og de to fjorde, som åen forbinder: Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. I de første mange år gjaldt det turene fra bådpladsen ved Vonå-broen til "Engen" nogle kilometer omme i åen. Et areal, som foreningen havde købt, og som den i øvrigt ejer den dag i dag - med en anløbsbro samt borde og bænke, men uden bygninger af nogen art.

At åen og engen stod stærkt i ringkøbingensernes bevidsthed, fremgår ganske klart af en artikel, som journalist Julius Blicher skrev i Ringkjøbing Amts Dagblad den 9. juni 1921:

"Vonå, der som et slyngende bånd forener Stadil og Ringkøbing fjorde, glider roligt og støt forbi de sivklædte bredder og frodige enge med ungkvæg, fugleliv og fiskestimer. Og båden glider lydløst og let over åens vand. Kun årernes plasken afbryder stilheden, som hviler overalt i disse eftermiddagstimer, før solen "går i bjerge" derude mod vest.

Langt ovre ses Gammelsogn Mølle og Kirken. Som to kæmper rager de op mod den blå himmel. Og langt tilbage ligger Ringkøbing med sin kirke - solbeskinnet og spejlende sig i fjorden.

Der fornemmes en uro i vandet omkring båden. Det er gedderne, der "slår". Inde mellem sivene "rapper" vildænderne, og myggene "danser" i solskinnet. En vandhøne iler hen over vandspejlet, og inde over engene skriger et par viber om kap. En ko brøler, mens den går uroligt rundt i sit tøjr, spejdende mod gården, hvor det snart er malketid.

Båden lægger til ved "Engen", som dette sted kaldes. Og eng er det - en herlig plet, omgivet af grøfter og beplantning, med borde og bænke, dansepavillon og lysthuse - ja, og med et køkken, hvor der ved festlige lejligheder "koges" kaffe.

Her er ringkøbingensernes eldorado. Eller rettere sagt: Her var det engang. I de senere år har "Engen" kun haft sparsomt besøg. Men i de gamle dage, som det hedder, var der liv og muntre dage. Unge og gamle stævnede mod "Engen" med bugnende madkurve, øl og "Aalborg", og så holdt man fælles spisning. Slap maden og drikkevarerne op, så tyede man til naboen. Og således fik alle sulten og tørsten stillet.

Efter spisningen blev der spillet op til dans i pavillonen, og så gik det til valsens toner den hele nat - ja, ret ofte til morgengry. Og mens kaffen kogtes til punchene, steg lystigheden. Spøg og latter lød langt ud i den stille nat - ud over å og eng, som sløredes af hvide tåger.

Det var herlige tider, og talrige er de historier, som berettes om engfesterne, hvor mangt et par fandt hinanden for livet.

Det er begyndt at skumre. Solen er for længst gået ned, og et skyggeskær ligger over å og eng, mens "engkonens bryg" stiger op fra åen og glider ind over "Sommerlyst". Hvor er her herligt, både når solen skinner, og når aftenens dug breder sig over de grønne sivskove og græsset i engen.

Dette sted bør ikke glemmes. Det bør elskes frem til en ny æra!"