Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gardere og ulve spillede sammen

Spejdere og gardere har i virkeligheden ganske meget til fælles, viste det sig på deres fælles lejr på Alkjærskolen. Privatfoto.
Foto: Picasa

Gardere og ulve spillede sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KFUM-spejdere og ringkøbinggardister har været på lejr sammen.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at KFUM-spejdere og ringkøbinggardister kunne lære så meget af hinanden.

Men så må man tro om igen. For i den forløbne weekend arrangerede ulvene nemlig fælles lejr sammen med Ringkøbing Garden; 18 ulve og ledere mødtes med cirka 20 gardere på Alkjærskolen. Formålet var at lære hinandens aktiviteter at kende og - ikke mindst - at have det sjovt sammen.

»Det er første gang, vi prøver at lave et arrangement med en helt anden forening. Det er sjovt at se ligheder og forskelle på børn fra to forskellige typer foreninger,« sagde Helena Valsgaard, der er formand for Ringkøbing Garden.

Garderne lærte ulvene at gå i takt og i formationer. Garderne spillede også flere numre i orkesterformation, hvor ulvene også lærte lidt om instrumenterne.

Til gengæld lærte ulvene garderne en masse nyttige knob og besnøringer, og især arrangerede de et uhyggelig natløb i Alkjærskolens kælder, hvor man jagtede Den Mystiske Pedel, og mødte forskellige uhyggelige spøgelser undervejs.

Herefter var der to timers dødbold og mooncar-fræs i gymnastiksalen. Og da roen omkring midnat sænkede sig over skolen, tog Jeppe Gjerulff, der både er ulveleder og slår på stortromme i garden, de sejeste med ud på skolens grønne område, og stillede en tipi op til overnatning.

Ulveleder Ingemann Sandvar var godt tilfreds med samarbejdet:

»Det går vi en anden gang. Så skal vi have garderne med ud i skoven, fælde nogle træer og lave mad over bål.«